Artikel top billede

Intel slår mægtige divisioner sammen: Store forandringer på vej

Intel flytter rundt på hele butikken i kampen for at komme på omgangshøjde med forbrugernes ønsker.

Verdens største chip-producent, Intel, vil inden længe slå to af sine mægtigste forretnings-divisioner sammen til en samlet division.

I dag er Intel opdelt i en division for processorer til pc'er og en for processorer til mobile enheder som smartphones og tablet-computere.

Den nye division vil se dagens lys omkring nytår, og den kommer til at hedde Client Computing Group.

Her vil Intel samle blandt andet de udviklings-hold, der i dag arbejder på at udvikle de kommende generationer af Core-processorerne til pc'er, med de udvikler-hold, der udvikler Atom-processorer til smartphones og tablet-computere.

Må følge med udviklingen

"Markedet fortsætter med at udvikle sig meget hastigt, og vi må forandre os hurtigere, hvis vi også i fremtiden skal være forrest," lyder det i en mail, som Intels nye topchef, Brian Krzanich, mandag rundsendte til selskabets medarbejdere.

Intel har i mange år været verdens absolut førende, når det gælder chip til pc'er.

Billedet ser imidlertid anderledes ud, når det gælder processorer til smartphones og tablet-computere, hvor ikke mindst britiske ARM har fået etableret en solid markedsposition.

Situationens alvor understreges af regnskabstallene fra Intels såkaldte 'Mobile and Communications Group,' der alene i tredje regnskabskvartal fik et svidende drifts-underskud på mere end fem milliarder kroner - blandt andet fordi divisionen har været nødt til ligefrem at betale tablet-producenterne for at smide Intel-chip i kommende tablet-computere.

Mobile and Communications Group bliver nu hakket i stumper og stykker.

Intel forventer, at der vil blive solgt op mod 40 millioner tablet-computere med Intel-processorer i år.

Ifølge Intel bliver de to divisioner slået sammen med henblik på at 'forbedre kommunikationen' mellem udviklings-afdelingerne i en tid, hvor grænserne mellem pc'er og smartphone/tablet-computere bliver mindre og mindre tydelige.

Samtidig skal en mere enkel struktur gøre det nemmere for Intel at nå ud til de producenter, der anvender selskabets produkter, hedder det.

I den senere tid er grænsen mellem Intels Core- og Atom-processorerne blevet udfordret med blandt andet fremkomsten af de nye såkaldte hybrid-computere, der er både tablet- og bærbare computere på én gang.

Dem kan du læse mere om her: Test: Android- eller Windows-hybrid - hvad fungerer egentlig bedst?

Eksempelvis bliver Intels Core M-processorer anvendt i både traditionelle bærbare computere og i hybrid-computere og tablet-computere.

Læs også:

Nye super-chip strømmer ud: Snart kommer de i din smartphone

Chipgiganten AMD skifter topchefen ud - i desperat kamp for at komme på fode igen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere