Artikel top billede

Så stopper kode-festen: Derfor bliver der færre Android-forgreninger

De mange forsøg på at udvikle forgreninger af Android ebber ud.

Der er Android og så er der Android - altså de løsninger, der bygger på noget af koden fra Android, men derudover er ret forskellige fra det styresystem, man eksempelvis finder i en Samsung Galaxy S5.

Android-forgreningerne, der bygger på Android Open Source Platform (AOSP), vil der blive langt færre af, vurderer analysefirmaet ABI Research.

Et eksempel på denne type Android-baserede produkter er Amazons Fire-tablets og Fire-smartphonen, der bygger på kildekoden fra Android, men ikke indeholder de typiske Google-elementer.

I det hele taget er det set fra brugerens stol et markant anderledes styresystem, man finder i Fire-produkterne, end i de "normale" Android-produkter.

Det er dog primært med udgangspunkt i de kinesiske smartphone-producenter, at vi skal finde årsagen til, at væksten inden for AOSP-produkter nu svinder ind.

Hvor AOSP-væksten var på hele 211 procent i 2013, ventes den kun at være på 18 procent i 2015.

Flere af de kinesiske producenter, der har bidraget til den markante vækst for denne type Android-produkter, ventes at miste pusten noget i det kommende år, hvilket er den primære årsag.

Google vil have mere kontrol

Samtidig er Android One - en version særligt målrettet billige smartphones i udviklingslandene - nu godt på vej til at slå igennem i eksempelvis Indien, hvorfor behovet for AOSP-produkterne mindskes.

"Google har arbejdet sammen med top-producenter af chipset, som Qualcomm og MediaTek, om at skabe et billigt reference-design, nemlig Android One, i et forsøg på at kontrollere fragmenteringen og sikre, at dets tjenester er tilgængelige og opdaterede, så Google kan monitorere Android-basen effektivt," lyder det blandt andet fra ABI Research.

Her i 2014 oplever det rene Android opnå en vækst på 34 procent i antal enheder, mens AOSP-produkterne ventes at klare en vækst på hele 93 procent.

Allerede næste år ventes begge Android-lejre dog at ligge på en vækst på 18 procent, vurderer ABI Research.

Android vokser stadig mest

Selvom der dermed vil ske en opbremsning i den vilde Android-vækst, skal det holdes op imod, at ABI Research venter, at antallet af iOS-enheder i 2015 vil vokse med blot tre procent, mens Windows Phone vil kunne klare en vækst på seks procent.

Ifølge Gartner havde hele Android-lejren i 2013 en markedsandel på 78,4 procent, mens Apples iOS lå på 16,6 procent.

Microsofts Windows Phone phavde en markedsandel på 3,2 procent, Blackberry på 1,9 procent og de "andre" på 0,9 procent.

Læs også:

Ny Android-model til 600 kroner ser dagens lys - den er bare ikke til dig

Android L: Disse telefoner får den nye version af Android

Rygte: Stor design-plan for Android skal sikre kontrol med softwaren




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere