Artikel top billede

(Foto: Liz Welsh, CC BY 2.0)

Microsoft spotter dårlig kode - og udsender 'hemmelig' Windows-opdatering

Microsoft sendte i sidste uge en haste-opdatering afsted til Windows Server. Pakken indeholdt dog også en 'hemmelig' rettelse til firmaets almindelige klienter. Her er forklaringen.

Da Microsoft i sidste uge sendte en hasteopdatering ud til Windows Server, var sikkerhedspakken også forsynet med rettelser til flere versioner af Microsofts klientsystemer, herunder Windows 7, 8 og det kommende version 10.

Du kan læse mere om server-rettelsen her: Microsoft lukker kritisk hul lige nu - hasteudsender rettelse

Men der blev kun oplyst om server-sårbarhederne i den såkaldte sikkerheds-bulletin, der følger med alle opdateringer.

Rettelserne til klientudgaverne blev ikke omtalt med et eneste ord.

AD-tyveri

Hasteudsendelsen understreger naturligvis, at der er tale om en alvorlig sårbarhed i Windows Server.

Hackere var således allerede startet med at udnytte hullet i Windows Server 2008 R2 og tidligere versioner. Derfor lukkede Microsoft hullet uden for normal cyklus.

I server-versionerne betød sårbarheden, at hackere benyttede login-oplysninger fra personer i Active Directory (AD) til at skaffe sig administrator-rettigheder. 

Sikkerhedslappen lukkede en sårbarhed i Windows Kerberos KDC, der er en sikkerhedsfunktion til validering, som man finder på kodevirksomhedens servere.

Den hemmelige rettelse

I oplysningerne for opdateringen var der dog ingen informationer om, at en rettelse til klientversionerne af Windows var med i pakken, som tilfældet var.

Server-sårbarheden, der blev lukket, findes slet ikke i skrivebordsversionerne af firmaets styresystem.

Men opdateringspakken havde alligevel 'hemmelige' opdateringer til Windows Vista, Windows 7, Windows 8, Windows 8.1 og forhåndsudgaven af Windows 10.

En talsmand fra Microsoft forklarer den usynlige opdatering således:

"Da vi arbejdede med rettelsen til Privilege Attribute Certificate (server-sårbarheder, red.), opdagede vi en del ældre kode, som vi ikke var tilfredse med. Teoretisk kunne koden udnyttes i forbindelse med andre angrebstyper," lyder den officielle udtalelse fra Microsoft til PC World i USA.

Og han forklarer videre:

"I vores undersøgelse opdagede vi ikke en direkte sårbarhed til disse platforme, men vi fandt en del kode, der skulle forbedres for at kunne modstå fremtidens sikkerhedsproblemer," skriver kodefabrikken i en mail til PC World.

Læs også:

Her er Microsofts kæmpe-sikkerhedspakke

Kæmpe-opdatering på vej fra Microsoft

Microsoft lukker kritisk hul lige nu - hasteudsender rettelse




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere