Artikel top billede

Nye kode-værktøjer fra Apple: Sådan udvikler du apps til Apple Watch

Apple har frigivet de værktøjer, du skal bruge, hvis du vil udvikle apps til det kommende Apple Watch. Her kan du se, hvordan du kommer i gang.

Apple har nu frigivet de værktøjer, man skal bruge som udvikler, hvis man vil udvikle apps til selskabets kommende smartwatch, Apple Watch, der rammer markedet i 2015.

Værktøjerne lanceres under den samlede betegnelse WatchKit.

Apple Watch blev præsenteret i september efter flere års rygter om et smartwatch fra Apple.

Mens der har været en del skepsis i forhold til, hvor mange ure Apple reelt kommer til at sælge, så er det fleste nok enige i, at app-udbuddet også i dette tilfælde kan blive ganske afgørende for produktets succes.

Tæt integration til iPhone

Apple forsøger da i høj grad også at bygge videre på den massive succes, selskabet har haft med apps til iOS.

"Ved at udnytte WatchKit kan du bringe dine apps endnu længere ved at udvide og forbedre deres funktioner til Apple Watch," skriver Apple blandt andet på sit website til udviklerne.

Apple skriver, at WatchKit-apps består af to dele; dels de Watch-funktioner, der kører fra iPhonen, og dels de funktioner, der kører som reelle apps på selve uret.

"Når dine apps startes på Apple Watch, kører WatchKit-udvidelsen på iPhone i baggrunden for at opdatere brugergrænsefladen og reagere på bruger-interaktioner," skriver Apple.

Selskabet forklarer, at man som udvikler grundlæggende har tre muligheder for at lave løsninger til Apple Watch:

- WatchKit apps (der kører på uret).

- Glances (der giver hurtige infomationer på uret). 

- Actionable Notifications (som man kan reagere på på selve uret).

Man får adgang til WatchKit via den nyeste version af Apples udviklerværktøj, Xcode 6, der indeholder iOS 8.2 SDK og WatchKit. Du kan hente Xcode 6 via Mac App Store. 

Tjek også Apples nye guide til, hvordan man udvikler til Apple Watch - den fortæller blandt andet, hvilke designmæssige krav ens løsninger skal leve op til. 

Herunder finder du en video, der viser de grundlæggende principper og muligheder i WatchKit:

Læs også:

Med dette nye vil Apple erobre vores håndled

Analytiker tvivler på Apple Watch: Derfor vil det ikke storsælge

Apple Watch: Kan det nogensinde blive en succes?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere