Artikel top billede

Dump: Twitter.

Sådan bygger Microsoft nye filformater ind i Windows 10

Windows 10 vil understøtte det tabsløse lydformat Flac og videostandarden MKV. Det betyder, at du kan sige farvel til tredjepartsafspillere på din Windows-maskine - hvis du altså vil.

Mange forbinder nok lyd på en pc med komprimerede formater som MP3 eller med streaming fra eksempelvis Spotify eller Wimp.

Selv om streaming-tjenesterne er begyndt at udsende lyd i høj kvalitet, eksempelvis Wimp HiFi, har det i første omgang handlet om at bringe musik til folket og ikke høj kvalitet til lytteren.

Læs også: Klog på tre minutter: Alt du behøver vide om komprimering af lyd

Men nu fortæller Microsoft, at firmaet vil understøtte det tabsløse Flac-format (Free Lossless Audio Codec) direkte i Windows 10.

Det betyder blandt andet, at du ikke længere behøver en tredjepartsmusikafspiller til dine lydfiler i høj kvalitet.

Windows-platformen vil således udnytte den hardware, du har i din maskine, så du kan afspille god lyd.

Det er chef-udvikleren Gabriel Aul fra Microsofts Windows 10-team, der har afsløret nyheden på sin Twitter-profil.

Det gør han i form af et billede af Flac-filer, der afspilles i Windows Media Player.

I en efterfølgende besked forklarer han, at Flac-understøttelsen bliver implementeret på systemniveau således, at alle programmer eller apps kan afspille Flac-filer uden at hente ekstra filer.

I modsætning til MP3, der har været den digitale musiks favoritkomprimering i rigtig mange år, er Flac et tabsløst format. Det betyder, at du eksempelvis kan kopiere en cd til din pc uden at lyden forringes.

Fordelen er, at lyden bliver bedre. Ulempen er, at filerne bliver større.

Farvel til MP3

Flac er blevet populært i de sidste par år, og det har fået en del tilhængere blandt dem, der ønsker høj lydkvalitet.

Flere musikbutikker er ligeledes begyndt at tilbyde musik i høj kvalitet.

Microsoft indbyggede support af Flac kommer nok til at betyde, at mange flere vil anvende formatet.

Ligeledes kan bedre kapacitet på bredbåndslinjer og det mobile netværk i kombination med stadig billigere lagerplads være med til at sende MP3 på pension efter lang og tro tjeneste.

Læs også: Kassettebånd, cd'er og mp3-filer er døde: Hvad bliver det næste?

Ud over Flac-formatet vil Windows 10 også understøtte MKV-standarden, der er en åben standard til high definition-video, der blandt andet kan rumme video, lyd-spor, undertekster og andre data i høj kvalitet.

Læs også:

Kan dette produkt genføde musikken efter Mp3-massakre?

Winamp får dødsstødet: R.I.P. - din MP3-pioner

CD'erne skal rippes - hvilken bitrate og hvilket format?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere