Artikel top billede

Se hvor meget (eller lidt) it-giganterne betaler i skat til Danmark

Skat er klar med nye tal i sin offentlige database, hvor alle kan søge i forskellige virksomheders betaling af selskabsskat. Af databasen fremgår det, at flere it-giganter ikke betaler en rød reje i selskabsskat.

Det er ikke alle virksomheder, der er lige gode til at bidrage til danskernes store kagekasse hos Skat.

Eksempelvis står der et stort, rundt nul hos it-giganter som HP, IBM, Oracle og Fujitsu under selskabsskat, efter alle virksomhederne ifølge Skats hjemmeside har haft underskud ved sidste regnskab.

Du kan selv se eksemplerne på it-giganternes nul-skatter, hvis du klikker på de omtalte virksomheders navne i denne artikel.

Computerworld har i forbindelse med de seneste skattelister blandt andet kontaktet det amerikanske it-selskab Oracle og spurgt, om det er gået dårligt i Danmark, siden selskabet har underskud og ikke betaler selskabsskat herhjemme.

Oracle har dog har lagt mundkurv på sig selv.

"Oracle er på nuværende tidspunkt i quiet period, og jvf. virksomhedens politikker kommenterer vi ikke på Oracle's performance, så længe vi er i quiet period," lyder det fra selskabet, der i stedet henviser til sine offentligt tilgængelige regnskaber for den danske forretning

Omstridt skatteliste

I år er det tredje gang, at Skat er ude med sine skattelister.

Du kan selv søge i Skats store database over, hvilke virksomheder i Danmark, der betaler hvad og på hvilket grundlag. 

Du kan via links i skatteoversigterne blandt andet se, hvordan firmaerne hænger sammen i administrations-/moderselskaber og underliggende datterselskaber.

Ikke alle har dog været lige tilfredse med, hvordan Skat portrætterer betalinger af selskabsskatten 

Eksempelvis har Mærsk i flere omgange tidligere klaget til Skat over den måde, hvorpå skattebetalingerne bliver vist på Skats hjemmeside, hvilket du kan læse mere om her

Ønsker åbenhed

Skatteministeriet fortæller på sin hjemmeside, at selskaberne i alt betalte 53 milliarder kroner til kassen i selskabsskat i 2013.

Det er en stigning på 12 milliarder kroner inden for de sidste to år.

Årsagen til, at Skat offentliggør disse lister ligger i, at hele Danmarks skattefar er interesseret i mere åbenhed.

"Selskabsskatten er vigtig. Særligt i lyset af skattely-diskussionen, hvor vi ser eksempler på, at selskaber spekulerer i at undgå at betale selskabsskat. Derfor er det vigtigt med åbenhed om selskabsskatten," udtaler skatteminister Benny Engelbrecht (S) på Skatteministeriets hjemmeside.

Han påpeger samtidig, at selskabsskatten ikke er virksomhedernes eneste bidrag til det danske samfund, da de også investerer og lægger forskellige former for aktiviteter her i landet.

Læs også:
Nye momsregler rammer danske it-forhandlere: Derfor bliver det noget værre bøvl

Så meget betaler Skat for at hænge dårlige betalere ud




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere