Artikel top billede

Et lille udsnit af listen med de sårbare routere.

Her er listen med de sårbare routere: Disse produkter er ramt af kritisk sårbarhed

Sikkerhedsfirma advarer om kritisk sårbarhed, der kan ramme 12 millioner routere fra en lang række producenter. Her er listen med alle de kendte routere, der indeholder sårbarheden "Misfortune Cookie."

Den kritiske router-sårbarhed, der netop er blevet afsløret - og som formentlig findes i flere end 12 millioner routere i private hjem og mindre virksomheder - er stort set at finde i routere fra alle kendte producenter.

Misfortune Cookie, som sårbarheden er blevet kaldt af sikkerhedsfirmaet Check Point, kan betyde, at it-kriminelle kan få fjernadgang til de enheder, der er sluttet til et kablet eller trådløst netværk.

"Hvis din gateway-enhed er sårbar, så er alle enheder, der er sluttet til dit netværk - inklusiv computere, telefoner, tablets, printere, sikkerhedskameraer, køleskabe, brødristere og alle andre netværks-enheder dit hjem eller på kontoret - i risiko for kompromittering," har Check Point advaret.

Ifølge Check Point indeholder mindst 200 forskellige routere  sårbarheden, som selskabet betegner som "en af de mest udbredte sårbarheder, der er afsløret i de senere år."

Her er hele listen med sårbare routere
Check Point har nu også frigivet hele listen med de routere, der menes at indeholde sårbarheden.

Hele Check Points liste kan du finde via dette link (PDF).

Af listen fremgår det blandt andet, at routere fra producenter som D-Link, Edimax, Huawei, TP-Link, ZTE og ZyXEL indeholder sårbarheden.

Fra D-link gælder det eksempelvis routerne: DSL-2110W, DSL-2120,,DSL-2140,DSL-2140W, DSL-2520U, DSL-2520U_Z2, DSL-2600U, DSL-2640R, DSL-2641R, DSL-2680, DSL-2740R, DSL-320B, DSL-321B og DSL-3680.

Listen af Zyxel-routere, der kan være i risikozonen, er endnu længere og indeholder blandt andet produkter i P-660-serien og Prestige-serien.

Se hele listen hos Check Point, hvor du også kan se de konkrete routere fra selskabet som TP-Link, Huawei og ZTE.

Hold øje med firmware-opdatering

Listen hjælper dog i første omgang ikke brugerne så meget, da de er nødt til at afvente, at router-producenten udsender en firmware-opdatering, der lukker hullet. 

Det har ved tidligere sårbarheder vist sig godt at kunne have lange udsigter.

Ikke desto mindre er det meget rart at kunne undersøge, om man har grund til at bekymre sig på grund af den nyopdagede sårbarhed. 

Scanningen, der ligger bag listen fra Check Point, blev foretaget i november, og selskabet understreger, at listen ikke nødvendigvis er komplet, og at man uanset hvad skal søge efter mere dybdegående information hos sin egen router-producent.

Det er et velkendt problem, at særligt mange hjemme-routere kan indeholde sårbarheder, og at de kriminelle har haft held til at udnytte disse gentagne gange.

Det hjælper ikke på router-problemerne, at mange producenter er for længe om at udsende ny firmware til routere, og at de færreste brugere er klar over, at de skal opdatere firmwaren.

Læs også:

Advarsel om kritisk sårbarhed: Millioner af kendte routere ramt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere