Artikel top billede

(Foto: SADRIA)

Dansk-drevet Uber-konkurrent har stor succes i udlandet - chauffør-løn kommer fra drikkepenge

En københavnsk iværksætter har skabt en kontroversiel taxatjeneste, der hitter blandt unge i Norge.

Nye kørselstjenester skaber i øjeblikket ravage i hele verden, hvor de udfordrer den traditionelle taxabranche.

Det sker også i Norge, hvor en af de store spillere i kampen hedder Haxi.

Haxi bliver drevet fra København, hvor tjenestens administrerende direktør og medstifter, Aleksander Soender, er bosiddende. 

Haxi er også aktiv i Danmark, men udvalget af chauffører på vores kanter er dog langt fra så stort som i Norge, hvor tjenesten i øjeblikket har omkring 4.200 chauffører, mens Haxi ifølge Aleksander Soender har omkring 500 registrerede chauffører i Danmark.

I mediernes søgelys

Det har vakt stor opstandelse blandt taxavognmænd i Norge, og før jul ramte Haxi igen overskrifterne i de norske medier, da en række af tjenestens chauffører i den norske by Stavanger er blevet anmeldt for brud på transportloven.

Ifølge det norske erhvervsmedie e24.no kommer politianmeldelsen efter, at civilbetjente som led i en aktion tidligere på året bestilte ture med tjenestens chauffører.

Aleksander Soender mener dog ikke, at Haxi bryder loven.

"Vi mener ikke, at vores tjenester er omfattet af de regler, som vi bliver anklaget for at bryde, og vi er heller ikke interesseret i at bryde loven. Modsat eksempelvis Uber tager vi ikke en fast takst for vores ture. Vi går slet ikke ind og bestemmer noget omkring prissætningen. Det lader vi stå fuldstændigt åbent, og det bliver fastsat af den enkelte chauffør," siger han til Computerworld.

Drikkepenge

Ifølge Aleksander Soender anbefaler Haxi dog, at prisen for en tur blot skal dække chaufførens udgifter, mens en eventuel fortjeneste skal komme fra de drikkepenge, som kunderne kan give chaufføren.

Han forklarer, at han ser Haxi som en markedsplads, der formidler kontakt mellem chauffører og folk, der har behov for en tur.

På samme måde som eksempelvis Den Blå Avis, eBay eller det amerikanske fænomen Craigslist skaber kontakt mellem sælgere og købere.

I øjeblikket tjener Haxi ikke penge på turene, men tjenesten er netop ved at indføre et betalingsmodul, der gør det muligt at betale for turen samt overføre drikkepenge direkte fra Haxis app.

Med indførelsen at mobilbetalingen kommer Haxi også til at modtage en procentdel af hver betaling.

Procentsatsen er endnu ikke fastlagt, men ifølge Aleksander Soender kommer den dog til at ligge betydeligt laver en Ubers, der tager 20 procent i kommision.

Succes i udkantsområder

Ifølge Aleksander Soender henvender Haxi sig især til yngre mennesker i udkantsområderne, hvor taxadækningen er betydeligt svagere end i storbyerne. 

I Danmark er Haxi-chaufførerne dog især aktive omkring København og Aalborg, fortæller Aleksander Soender.

Selvom Haxi i øjeblikket mest ser ud til at være et norsk fænomen, så har Alexander Soender ambitioner om at udvide tjenesten. I første omgang i Skandinavien. 

"Vi mener at Haxi er super-aktuelt for hele Skandinavien. I Sverige er transport i udkantsområder endda mere problematisk end det er i Norge og Danmark. Vi ser også Finland som et interessant marked," siger han. 

Konkurrencen lader til at være ret hård på det her marked, så hvorfor skal folk bruge Haxi i stedet for konkurrenter som eksempelvis Uber eller Drivr?

"For det første skal man gøre det, fordi det er billigere. Der er færre led, der skal aflønnes. I øjeblikket går kundens penge udelukkende til aflønning af chaufføren, og derudover får folk med Haxi også en anden mere social og community-agtig oplevelse. Vi ser derfor heller ikke os selv som en direkte konkurrent til Uber eller Drivr. Vi ser mere Haxi som en løsning for folk, der ikke har så mange penge, sætter pris på den sociale oplevelse og bor i områder, hvor der er dårlig dækning med taxaer og offentlig transport," siger han. 

Drives fra København

I øjeblikket er de seks ansatte i Haxi, hvor af de fleste sidder i Norge. 

Haxis administrerende direktør Aleksander Soender er ligeledes norsk, men har boet i Danmark i en stor del af sit liv, og han driver i dag tjenesten fra sit kontor i København.

"Men vi er ret moderne og cloud-orienterede. Så Haxi er først og fremmest skabt på nettet, hvor vi uanset den geografiske placering kan samarbejde via værktøjer som Skype, Slack, Dropbox og Trello," siger han.

Haxi fik sidste år en investering på lidt over en 1 million kroner fra såkaldte ‘angel investorer', der ifølge Alexander Soender indtil videre ønsker at være anonyme. Til næste år vil Haxi formodentligt forsøge at indhente endnu en investering. 

Læs også:
Danske startups lærer af Airbnb: Nu skal du sende pakker og leje biler på en helt ny måde 

Taxa-branchen angriber nye apps: Kan være på kant med loven  

It-organisation advarer: Taxakrig kan give pirat-tjenester vind i sejlene




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere