Artikel top billede

Millioner af routere ramt af sårbarhed: Sådan ser det ud i Danmark

Check Point har frigivet yderligere informationer om den kritiske sårbarhed "Misfortunate Cookie", der menes at findes i 12 millioner routere verden over fra en lang række producenter.

Den kritiske router-sårbarhed "Misfortunate Cookie", som vi skrev om fredag, findes formentlig i flere end 12 millioner routere i private hjem og mindre virksomheder - og i routere fra stort set alle de kendte producenter.

Misfortune Cookie kan betyde, at it-kriminelle kan få fjernadgang til de enheder, der er sluttet til et kablet eller trådløst netværk.

Check Point har betegnet det som "en af de mest udbredte sårbarheder, der er afsløret i de senere år," men selvom Misfortunate Cookie vil kunne give alvorlige problemer på globalt plan, ser det heldigvis ud til, at Danske net-brugere kan slippe relativt let.

Check Point har på baggrund af en scanning frigivet informationer om, hvordan situationen ser ud i de forskellige lande.

De sårbare routere findes også her i Danmark ifølge Check Point, men når man måler på andelen af sårbare routere i forhold til antallet af anvendte IP-adresser, så kommer Danmark heldigvis ud blandt de lande, hvor andelen af sårbare routere er lavest.

Danmark får på Check Points "measured vulnerability exposure" bedømmelsen 1, der altså er et udtryk for den laveste risiko.

I lande som Irland, England, Polen og Tjekkiet er situationen ifølge Check Point værre, mens eksempelvis både Norge, Sverige, Tyskland og Holland ligger på niveau med Danmark.

Værst ser situationen ud i lande som Algeriet, Yemen og Kazakhstan, som Check Point tildeler 5 point i målingen.

Check Point skriver dog også:

"Disse data er delvise på grund af vores begrænsede indsamlings-metode. Vores måling er kun baseret på scanninger af port 80 og 7547," lyder det fra Check Point, der påpeger at nogle landes internetoperatører anvender andre porte til remote styring af internetenheder.

Er din router på listen?

Hele Check Points liste med de sårbare routere kan du finde via dette link (PDF).

Af listen fremgår det blandt andet, at routere fra producenter som D-Link, Edimax, Huawei, TP-Link, ZTE og ZyXEL indeholder sårbarheden.

Selvom der vil være sårbare routere i Danmark, så tyder meget på, at vi ikke er den helt røde zone, hvad angår trusselsbilledet.

Udviklingschef Steen Garbers Enevoldsen fra Fullrate har i Computerworlds forum oplyst, at sårbarheden ikke rammer de nyeste ZyXEL routere i Fullrate-regi.

"Dette sikkerhedshul rammer IKKE vores nye linuxbaserede routertyper, så hvis du har en P2601HN-F1, en P2812HNU-F1 eller en VMG8924-B10A så kan du roligt slappe af igen."

Selvom ældre ZyXel-routere potentielt kan være ramt, oplyser Fullrate samtidig:

"I kan være ganske rolige - også hvis I har en gammel router. Hvis det skulle vise sig, at der er en model som er sårbar, så vil vi i første omgang beskytte de berørte kunder ved at implementere filtre på trafikken på kanten af corenettet, og derefter finde en mere permanent løsning."

Som en læser også bemærker i Computerworlds forum, kører TDC's YouSee primært med Netgear-routere, og de er heldigvis ikke at finde på listen over sårbare routere.

DK-Cert skriver i en orientering om sårbarheden, at der ikke kendes til angreb, der udnytter sårbarheden.

"Undersøg om jeres routere er sårbare. Installer firmware-opdateringer, når de bliver tilgængelig," skriver DK-Cert samtidig.

Computerworld har umiddelbart ikke kunne finde oplysninger fra producenter som D-Link og Zyxel om, at en firmware-opdatering er lige på trapperne.

Læs også:

Her er listen med de sårbare routere: Disse produkter er ramt af kritisk sårbarhed

Advarsel om kritisk sårbarhed: Millioner af kendte routere er ramt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere