Artikel top billede

Foto: edsjunk.net.

Selvbygger: PlayStation 4 og Xbox One i samme konsol

Her er den ultimative spilkonsol. Playstation 4 og Xbox One er på snedig vis samlet i én kasse af en fingerfærdig amerikaner.

Selvbyggeri er en selvstændig disciplin i it-verdenen, og der dukker med jævne mellemrum interessante projekter frem.

Ofte har de et nostalgisk islæt som eksempelvis denne Commodore 64-laptop, der poppede frem i december sidste år.

Nu stikker et andet laptop-relateret selvbyggerprojekt for konsol-entusiaster hovedet frem på Youtube.

Denne gang er der dog ikke et indbygget retro-islæt, men to helt nye konsoller fra henholdsvis Microsoft og Sony på menuen.

Det er den amerikanske hobby-bygger, Eddie Zarick, der har indrettet en kasse, der rummer begge de konkurrerende spilkonsoller.

Så er du konsol-freak, har den fingerfærdige amerikaner bygget den ultimative spil-løsning.

Indpakningen har han meget passende døbt PlayBox.

Det ligner en bærbar

PlayBox minder mest af alt om en velvoksen bærbar med en skærm på 22 tommer, der kan vippes op og ned, præcis som du kender det fra laptoppen.

Hjemmebyggeren har ikke bare pløjet de to maskiner ind i en kasse, men demonteret konsollerne og nøje tilpasset komponenterne på en kreativ måde for at få plads til al hardwaren i den nye boks.

Playstation-delen ligger i venstre del af kabinettet, mens Xbox One er placeret i højre side.

Det har krævet en del forsøg og en masse afprøvning og tilpasning for at få alt til at passe sammen.

Han beskriver dog, at han har taget et par genveje. Blandt andet er det ikke lykkedes for ham at få Xboksens USB-port til at sidde på ydersiden af kabinettet.

Enheden har imidlertid både WiFi, Ethernet og HDMI-tilslutning til begge konsoller.

Af fare for overophedning har Eddie Zarick konstrueret PlayBox, så man ikke kan starte begge konsoller på samme tid.

På den måde kan systemet også nøjes med en enkelt strømforsyning. Brugeren kan veksle mellem de to konsoller via en kontakt på bagsiden af enheden.

Ikke til salg

PlayBox er som udgangspunkt bygget efter en henvendelse fra en interesseret køber, og den er således allerede afsat.

Hobby-manden udelukker dog ikke, at han vil konstruere flere udgaver i fremtiden.

Du kan læse mere om hans konsol-projekt på hans hjemmeside.

Læs også:
Galleri: Her er det fedeste gaming-udstyr fra 2014

PlayStation har fødselsdag - i dag er det 20 år siden kæmpesuccessen blev født

Her får du 400 gratis computerspil fra dengang far var dreng




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere