Artikel top billede

Fremtrædende TDC-direktører forlader telegiganten

To fremtrædende TDC-direktører forlader selskabet, fordi de har fået nye jobs, og TDC-topchef Carsten Dilling er derfor igen tvunget til omrokeringer.

Man kan sige meget om TDC, men det går ikke stille for sig med udskiftningerne på direktør-posterne.

Mandag blev det annonceret, at Ulf Lund, der siden 2001 har haft en stribe direktør-poster i TDC, senest som mediedirektør med ansvar for indhold på tværs af TDC-koncernens platforme, skifter til Boxer TV, hvor han bliver administrerende direktør. 

"Jeg har været med på en super spændende rejse med TDC, men nu har jeg fået chancen for at få foden under eget bord, og det glæder jeg mig utrolig meget til. Vi går en fantastisk spændende tid i møde," udtaler Ulf Lund i en pressemeddelelse.

I dag, tirsdag, må TDC så meddele, at endnu en direktør forlader selskabet.

Det er koncerndirektør Miriam Igelsø Hvidt, der har ansvar for TDC HR og Stakeholder Relations, der netop har sagt op for i stedet "at tiltræde en stilling som direktør i en betydelig dansk virksomhed."

Samtidig skriver TDC i en meddelelse, at koncernfinansdirektør og Group CFO Pernille Erenbjerg udnævnes til viceadministrerende direktør & koncernfinansdirektør (Deputy CEO & Group CFO).

"En ny direktør for TDC HR er endnu ikke udpeget, mens de øvrige områder i TDC HR og Stakeholder Relations fremadrettet vil referere til Pernille Erenbjerg," skriver TDC.

Mange direktør-udskiftninger i TDC

Det er langt fra første gang, at TDC er præget af markante omrokeringer på flere centrale poster på samme tid.

På samme tidspunkt sidste år var TDC også præget af usædvanlig stor udskiftning på direktør-posterne.

Først var det koncerndirektør Eva Berneke fra TDC Erhverv, der sagde op i TDC, fordi hun i stedet skulle være ny topchef i KMD.

Derefter var det koncerndirektør Anders Jensen fra consumer-delen, der også valgte at sige op.

Også udviklingsdirektøren i TDC, Anders Blauenfeldt, forlod TDC.

"Når man har en virksomhed med cirka 500 chefer og ledere, er der selvfølgelig noget dynamik ud og ind af det system. Det er ikke unaturligt, at nogle af vores allerdygtigste chefer, når de føler, at de har lavet det stykke arbejde, de er rigtig gode til, gerne vil videre - og i øvrigt får nogle rigtig attraktive jobtilbud," lød reaktionen dengang fra TDC's koncernchef, Carsten Dilling.

Læs også:

TDC's Carsten Dilling: Derfor er vi gode til at effektivisere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere