Artikel top billede

Så hurtig er din mobile internetforbindelse

Danmark ligger helt i top, når det handler om hastighed i det mobile netværk. Her er resultaterne fra to separate undersøgelser. Der er dog stadig plads til forbedring.

Nummer et i verden når det handler om hastighed på det mobile bredbånd.

Sådan placerer Danmark sig i en undersøgelse, der er foretaget af det finske universitet i Aalto.

Resultaterne er indsamlet via hastighedsmåler-app'en Netrader igennem hele 2014.

I Danmark har finnerne målt en gennemsnitlig download-hastighed på 22 megabit per sekund (22.303 kilobit per sekund).

På andenpladsen dukker Schweiz op med en hastighed på cirka 16 megabit per sekund. Herefter følger vores nordiske brødre fra Norge og Sverige.

Du kan se hele listen her.

Meget godt men ...

Den finske undersøgelse skal dog ses som en tendens og ikke som absolutte downlaod-hastigheder.

Man bliver nemlig nødt til at tage nogle forbehold i forbindelse med de finske tal.

For det første er antallet af målinger med app'en meget forskellige fra land til land.

I Finland er der foretaget mere end en million målinger, mens der i Danmark er foretaget 5.300 målinger i hele 2014. På Island er der bare 66 målinger.

Ligeledes fremgår det ikke om målingerne er distribueret ud over hele landet med de forskellige dæknings-grader og hastigheder til følge.

Appen er næppe blevet anvendt af de mere 'almindelige' brugere men af folk med teknologisk indsigt og deraf følgende kraftige abonnementer.

Det har professor ved Institut for Elektroniske Systemer, Knud Erik Skoubo også tidligere understreget overfor Computerworld.

"Dem, der downloader sådan en app, er typisk folk med en særlig interesse og som i forvejen er lidt nørdet. De vil allerede have rimeligt gode forbindelser og 4G-telefoner. Og på det punkt er Danmark meget godt med," siger Knud Erik Skoubo.

Men uanset usikkerhederne er målingerne en pegepind om landets status på de mobile bredbåndsagtigheder.

"Med det 4G vi har etableret i Danmark, der rangerer vi os rigtig godt, som det også fremgår. Selvom det er mere nørdede folk, der måler, så er det stadig et tegn på Danmark har en god 4G-dækning."

Den solide bredbåndsdækning i kongeriget kommer også frem i en opgørelse fra analysefirmaet Akamai, der hedder: State of the Internet Report.

Her placerer Danmark sig som nummer tre på listen med en gennemsnitlig hastighed på det mobile bredbånd på lige knap otte megabit per sekund målt i tredje kvartal 2014.

Hvis man sammenligner med tallene fra alle opkoblinger til internettet, så får man en bredere indsigt i, hvor et land placerer sig hastighedsmæssigt.

En sådan statistik udarbejder Akami også hvert kvartal baseret på milliarder af målinger.

Plads til forbedringer

Ser man alene på de europæiske (EMEA) tal, så daler Danmark ned på en 11. plads med 11,2 megabit som den mest almindelige download-hastighed i tredje kvartal i 2014.

Til sammenligning er den globale gennemsnitshastighed på 4,5 megabit og Schweiz, der topper den liste, har et gennemsnit på 14,5 megabit.

Læs også: Nu er der 300 megabit til YouSee-kunder

Disse tal er naturligvis ikke direkte sammenlignelige med målingerne fra Aalto-universitetet, da de ikke viser ydelsen på mobilt bredbånd isoleret. Men de skal ses som en bred indikation på, hvor den samlede internethastighed ligger i Danmark sammenlignet med de øvrige europæiske lande.

Selvom mobil-undersøgelserne placerer os på toppen af listerne, så er der dog stadig plads til forbedringer.

"Vores gennemsnitslige mobildækning er fin i forhold til andre lande, men i takt med at fastnettelefonerne forsvinder og kommunikationen med det offentlige i stigende grad foregår digitalt, så skal vi være endnu bedre end det nuværende niveau," har Knud Erik Skoubo tidligere konkluderet.

Læs også:
Fuld fart frem: Danmark har verdens fjerde-hurtigste mobilbredbånd

Måling: Mobildækning er langt ringere end tele-firmaerne lover

Sådan opnår du bedre indendørs dækning




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere