Artikel top billede

IT-Branchen: Disse tre ting skal du vide om din it-forsikring

Her er tre vigtige spørgsmål, som du skal stille, før du tegner en it-forsikring, der kan redde noget af det tabte hjem igen.

Har du en it-forsikring, der dækker dine tab i forbindelse med eksempelvis hackerproblemer?

Hvis svaret er nej, så er du langt fra den eneste. Det er stadig et ret nyt og uprøvet område.

Forsikringer mod ubudne gæster i dit netværk eller på virksomhedens computere startede i Danmark for cirka fem år siden, hvor det blev muligt, at forsikre sig mod indeståender i netbanken.

Det skyldes, at virksomheder - i modsætning til privatpersoner - selv hæfter for tab i netbanken.

Siden er repertoiret inden for hackerforsikringerne skudt i alle mulige retninger.

Ingen standard

I dag dækker hackerforsikringer alt fra tab og genetablering af data over forsikring mod elektronisk pengeafpresning til forsinkelse af projektafleveringer og efterfølgende pr-arbejde som følge af imagetab i kølvandet på et hackerangreb.

Grundet det nye og noget brogede marked kan det det derfor også være en jungle at komme i gang med at tegne en forsikring.

En problemstilling som IT-Branchen kan nikke genkendende til.

"Ingen tvivl om at mange virksomheder kan få glæde af en hackerforsikring, men rådet fra IT-Branchen er, at kigge betingelserne godt igennem og stille kritiske spørgsmål til forsikringsselskabet," siger Kenneth B. Jørgensen fra IT-Branchens Sikkerhedsudvalg.

Det er nemlig ingen standarder på området.

"Forsikringsselskaberne stiller helt forskellige betingelser for at ville udbetale erstatning omkring hacking og anden it-kriminalitet. Derfor er det vigtigt, at du afstemmer kravene med virksomhedens it-setup, inden du tegner en forsikringen."

En af de helt store mangler ved hackerforsikringer er, at de sjældent dækker det reelle driftstab ved, at et it-system går ned på grund af eksempelvis hacking.

Og det er ofte her, der tabes store penge i virksomhederne.

"En anden ting man skal undersøge er, hvordan virksomheden er dækket, hvis en medarbejder eksempelvis gør noget dumt som at åbne en inficeret mail."

Tre vigtige spørgsmål til din forsikring

IT-Branchens råd til, hvad du skal spørge, om før du tegner en hackerforsikringer er disse tre:

1: Hvilke krav er der til dit it-setup - eksempelvis krav til bestemte procedurer, koder/skift af koder, firewall-setup, opdateringer, mobile enheder og hjemmearbejdspladser?

2: Hvordan er virksomheden dækket, hvis en medarbejder ved et uheld åbner en bagdør?

3: Hvad dækker forsikringen? Dækker den for eksempel driftstab?

Du kan læse meget mere om det brogede forsikringsmarked i denne dybdegående historie fra Computerworld: Sådan kommer du i gang med at forsikre dig mod hacker-angreb.

Læs også:
Her er de 46 største (og værste) sikkerhedshistorier i 2014

Sådan dækker helt ny forsikring mod hackere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere