Forstå mig ret. Jeg er selv en gadget-freak, der elsker at lege med ny teknologi.
Jeg er storforbruger, og mit hjem er stærkt præget af det, men jeg lever jo også af at sælge det.
Alligevel vil jeg gerne opfordre til et teknologisk pusterum.
For der går jo stort set ikke en dag, uden et nyt teknologisk vidunder.
Som techie bliver man selvfølgelig fascineret af de nye muligheder, men jeg synes, vi nogle gange skal komme ud af osteklokken og kigge på alt det nye med brugernes øjne.
Tag nu min egen verden - sundhedssektoren.
Her er der tårnhøje krav til både effektiviseringer og mere nærhed til patienterne.
Understøttende teknologi er uundværlig for, at ligningen kan gå op, men it alene løser jo ikke udfordringerne.
Det er brugerne - sygeplejerskerne, lægerne, portørerne osv. - der er kardinalpunktet.
Redskaberne skal passe ind i deres arbejdsdag, ellers udebliver effekten, og investeringen - skatteborgernes penge - er spildt
Smartphones kan alt for meget
Et eksempel: På papiret er smartphonen et smart alternativ til de gode gamle personsøgere, som kun kan bippe, men ikke fortælle hvorfor de bipper.
Med smartphones kan man for eksempel differentiere patientkald og alarmer med lyd, vibration og beskedindhold.
Det kan spare personalet for rigtigt mange unødvendige skridt, fordi patient- og alarminformation sendes direkte til kittellommen.
Og så er det jo en device, mange er vant til at bruge i forvejen.
Der kan således sættes flueben ud for mange valgkriterier, og rundt om på hospitalerne er der derfor også stor interesse for at indføre smartphones, så hvorfor tøve?
Fordi smartphonen kan for meget, og trods sin store brugervenlighed er den ikke særlig anvendelig for personalet på gulvet.
Gængse smartphones har masser af features, menupunkter og apps, som ikke er direkte koblet til personalets største fokus: Patientplejen.
Hvad skal sygeplejersker for eksempel med mailadgang og kalenderfunktion? Og hvad med Facebook eller muligheden for at downloade spil og andre ikke-arbejdsrelaterede apps?
Er det for eksempel ok, at natsygeplejersken spiller Angry Birds, når hun er på vagt? Eller at portøren kommer til at poste en besked, når han har kørt en kendis til fødegangen?
Det kræver en synlig politik og mere kontrol fra it-afdelingens side, end mange i dag er bevidste om.
Hvad ønsker brugerne sig egentlig?
Men allerførst må man spørge, om personalet overhovedet har et ønske om at følge den teknologiske udvikling i samme tempo som vi andre?
I den feedback, vi får i Ascom, hører vi ofte fra brugerne, at it-afdelingen mangler indblik i deres hverdag.
For eksempel er sygeplejerskerne forbeholdne over for den gængse SmartPhone, fordi den ikke er dedikeret til patientplejen.
Sygeplejerskerne har ét fokus, og det er patienterne.
De falder ikke nødvendigvis i svime over at få en ny multifunktionel device.
De har ikke tid til at forholde sig til et hav af nye muligheder, selvom de indføres i bedste mening. Og de er heller ikke interesserede! Hvilket vel nok er det, der for it-folk er sværest at håndtere.
Vi begriber det i virkeligheden ikke.
Mit ærinde er ikke at bremse al progression i sundhedssektoren. Ting kan bestemt gøres smidigere og mere effektivt, og it er en afgørende medspiller.
Men vi skal huske at tage temperaturen hos brugerne.
Jeg tror, der er en stor forskel på teoretiske behov og det, brugerne kan kapere.
Som it-folk er vi derfor nødt til at forstå både brugernes arbejdsgange og deres teknologiske parathed.
Måske har de brug for et frikvarter?