Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

Kun ét selskab bød på opgaven - og vandt: Nu kommer den næste Digitale Post-løsning

Staten har indgået ny aftale om digital post frem til 2018. Aftalen betyder lavere priser og mere brugervenlige funktioner - se nogle af dem her.

Digitaliseringsstyrelsen og digital post-leverandøren e-Boks har efter et offentligt udbud indgået en ny aftale for leverancerne af digital post til danskerne og vores virksomheder.

Prisen på kontrakten med den eneste byder i udbuddet, e-Boks, lyder på 10 millioner kroner, ligesom det også var prisen ved sidste kontraktunderskrivelse.

Sidenhen tjener e-Boks så penge på de enkelte forsendelser, som staten, regionerne og kommunerne sender ud til de 4,3 millioner tilmeldte danskere, og de hundredetusindvis af virksomheder, som er forpligtede til at modtage digital post.

Forward til din egen indbakke

Den nye digital post-kontrakt indebærer også en række nye funktioner, når den tages i brug fra begyndelsen af næste år og frem til slutningen af 2018, skriver Digitaliseringsstyrelsen på sin hjemmeside.

"Med den nye version af Digital Post får brugerne på en række områder en endnu mere brugervenlig løsning. Borgerne kan for eksempel automatisk få videresendt beskeder og breve modtaget i Digital Post til deres egen eller andres e-mail adresse," forklarer Digitaliseringsstyrelsens direktør Lars Frelle-Petersen.

"Myndighederne kan bede om at få en kvittering fra borgeren om, at de har læst beskeden sendt som Digital Post. Det kan eksempelvis være hospitalet, der beder borgeren bekræfte, at de har modtaget indkaldelsen til undersøgelse," fortsætter Digitaliseringsstyrelsens direktør på hjemmesiden.

Bliver billigere

Lars Frelle-Petersen forklarer, at enhedspriserne reduceres 'væsentligt'. Det betyder, at hver enkelt forsendelse bliver billigere at sende.

I dag betaler hver myndighed et engangsbeløb på 5.465 kroner for tilmelding og herefter en grundtakst på 70 øre for den første afleverede kilobyte, herefter fire kroner per megabyte, mens maksimalprisen ligger på 6,75 kroner for en forsendelse.

I gennemsnit regner den offentlige sektor med, at en digital post-meddelelse koster en krone.

Den pris ryger nu ned på et gennemsnit på 30 øre, når der skal sendes digital post ud til de 4,3 millioner tilmeldte danskere, og de hundredtusindvis af virksomheder, som er forpligtede til at modtage digital post.

I den nye aftale bliver tilslutningsprisen på 1.000 kroner, mens alle i forvejen tilsluttede myndigheder og organisationer bliver flyttet gratis med over i den nye løsning.

Begynder med det samme

Hos leverandøren e-Boks, der ejes ligeligt af Nets og Post Danmark, er der glæde over kontrakten, som indebærer, at styrelsen og e-Boks starter arbejdet med næste generation med det samme.

"Indgåelsen af kontrakten betyder blandt andet, at danskerne vil møde en genkendelig digital løsning, hvor de fortsat kan modtage og opbevare breve fra både offentlige og private afsendere," lyder det blandt andet fra e-Boks-direktør Henrik Andersen.

Udover genkendelighed bliver det i den kommende løsning også nemmere og billigere at sende store filer, mens virksomhederne gerne skulle få det noget nemmere med deres digital post-fordelingsmuligheder internt i virksomheden.

Skal spare en milliard om året

Du skal dog ikke forvente seriøse omvæltninger omkring digital post i de kommende dage, da den nuværende aftale med de gammelkendte funktioner og priser løber frem til, at den nye version er klar.

Den klarmelding forventes at lyde i starten af 2016.

Overordnet er indførelsen af digital post et storstilet it-projekt fra det offentlige, der på den måde kan spare op mod en milliard kroner årligt ved at droppe snail-mails i den fysiske postkasse.

Første mål i den rejse er, at 80 procent af kommunikationen mellem offentlige myndigheder og borgerne er digital. Udover digital post er de digitale selvbetjeningsløsninger også en væsentlig del af denne strategi.

Begge løsninger er blevet kritiseret ved indførelsen, da mange (især ældre) borgere har udfordringer med selvbetjeningen, mens digital post er blevet beskyldt for at være en offentlig skandale i sin vorden.

Læs også:
Usability-ekspert: Her er ni problemer med digital post




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere