Artikel top billede

Viborgs kommunaldirektør: Apple har haft masser af spørgsmål og besøgt os mange gange

Apple har undersøgt sagerne grundigt, inden selskabet til næste år kan stikke spaden i den midtjyske muld og bygge et gigantisk datacenter. Læs her, hvad Apple undersøgte, inden datacenter-valget faldt på Foulum ved Viborg.

At Apple i sidste ende valgte at placere et af sine gigantiske europæiske datacenter-fyrtårne i den lille midtjyske by Foulum ved Viborg, er ingen tilfældighed.

Da slet ikke, hvis man spørger Viborgs kommunaldirektør Lasse Jacobsen, som har været i dialog med Apple de seneste tre år.

"Apple har været meget grundig i sine forberedelser, og selskabet har besøgt os flere gange og været ude på lokaliteterne for at få afdækket en masse spørgsmål," fortæller en jublende lykkelig kommunaldirektør fra Viborg til Computerworld.

Lasse Jacobsen forklarer, at Apples spørgsmål er gået på alt lige fra teknik, sikkerhed og til energimæssige spørgsmål.

Et midtjysk boost

Kommunaldirektørens jubel skyldes, at Apple i første omgang investerer godt seks milliarder kroner direkte i sit datacenter, der vil give hundredvis af nye arbejdspladser i den midtjyske region.

Samtidig forventer alle, at investeringen vil få en masse afledte effekter i form af tiltrækning af andre virksomheder.

Kommunaldirektøren ønsker dog ikke at spekulere eller gætte kvalificeret på, hvad disse afledte effekter kan generere af omsætning for Viborg Kommune.

"Vi kan bare konstatere, at de valgte Foulum, og vi er ikke i tvivl om, at de vil investere godt seks milliarder kroner. At så stort et selskab har valgt os vil give hele Midtjylland et erhvervsmæssigt boost, selvom det i forvejen går godt med økonomisk vækst," forklarer Lasse Jacobsen.

Udover at være behjælpelig med at svare på praktiske spørgsmål, har Viborg Kommune i de seneste år været Apple behjælpelig med at få skabt kontakt til lokale energiselskaber som Energi Viborg og Energinet, som it-giganten vil samarbejde med inden for grøn it.

Lasse Jacobsen ønsker ikke at fortælle hvilke personer og afdelinger hos Apple, han har været i kontakt med.

Han afviser dog, at det selskabets topchef Tim Cook, som han har talt med undervejs. 

Har holdt på hemmelighed i tre år

Hele processen med at lokke Apple til det midtjyske har stået på i tre år, og det har indtil i morges været en hemmelighed mellem hovedsageligt Apple, de lokale energiselskaber og topfolkene i Viborg Kommune.

Lasse Jacobsen fortæller, at Apple ikke direkte har truet med Viborg for konsekvenser, hvis historien skulle blive lækket til pressen eller andre nysgerrige sjæle.

"De har dog betonet vigtigheden af, at nyheden ikke måtte slippe ud før tid," forklarer kommunaldirektøren og fortsætter:

"Vi har indgået en fortrolighedsaftale, og jeg har mange gange haft lyst til at fortælle byrådet den gode nyhed, men den gik altså ikke. Derfor har byrådet først fået besked i morges, en time før Apple sendte sin pressemeddelelse ud."

Nu er historien så ude som en årets indtil videre bedste erhvervsnyhed for Danmark.

Så mange arbejdspladser bringer Apple med til Viborg


Apple bygger nyt kæmpe-datacenter i Danmark: Investerer milliarder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere