Artikel top billede

Apples danske datacenter skal opvarme 15.000 husstande

Grøn it er et kardinalpunkt for Apple, når selskabets store danske datacenter skal opføres ved Viborg-egnen. Danske regler kan dog vise sig at blive en dyr fornøjelse for det grønne æbleselskab.

Ønsket om grøn it er et af omdrejningspunkterne for Apples begrundelser for at placere et stort datacenter i Foulum ved Viborg i Midtjylland.

Det gælder både den energi, der kommer ind i Apple-serverne, og overskudsvarmen efter serverne har fortæret elektriciteten.

For overskudsvarmen vil Apple - i samarbejde med energiselskabet Energi Viborg - bruge til fjernvarme.

"Når anlægget er fuldt udbygget, kan vi være vi fuldt dækket med vores behov for fjernevarme, hvilket betyder fjernvarme til 15.000 husstande," forklarer direktør for Energi Viborg, Christian Hagelskjær, til Computerworld.

Hvordan denne genbrug af overskudsvarme præcis skal gå fra Apples datacenter og pumpes ud i Energi Viborgs fjernevarme-net, ønsker Christian Hagelskjær ikke at gå i detaljer med på nuværende tidspunkt.

"Vi sidder lige nu og skal i gang med undersøgelserne om, hvorvidt det kan lade sig gøre. Og den slags beslutninger kræver mange rådgivere i form af advokater, revisorer og selvfølgelig også ingeniører," lyder det fra Christian Hagelskjær.

Afgifter på overskudsvarme

15.000 husstande svarer knap og nap til hele Viborg med næsten 40.000 indbyggere.

Direktøren for Energi Viborg håber på, at planerne om genbrugsvarmen falder endeligt på plads i løbet af 2015, selvom der lurer noget af en forhindring i horisonten i form af afgifter for brug af genbrugsvarme.

Afgifterne skyldes, at virksomheder ikke bare kan genbruge varme fra deres industrielle anlæg, og derfor må virksomheder interesseret i at gøre brug af overskudsvarme punge ud.

Computerworld har spurgt Apple, hvordan selskabet har det med at betale denne afgift i Danmark for at være en grøn virksomhed.

Det har Apple ingen kommentarer til, ligesom selskabet heller ikke har kommentarer til, om grøn energi bliver prioriteret højere end billig energi på danske breddegrader - og om en eventuel ekstraregning for kunne profilere sig som en grøn virksomhed havner hos kunderne.

Dansk vind og nordisk vand

Ikke desto mindre har æbleselskabets topchef Tim Cook meldt ud, at alle Apples nyopførte datacentre i Europa skal være CO2-neutrale uden nogen former for drivhusgasser som bi-produkter af driften.

Apple står derfor også stejlt på, at strømmen til at drive datacentret på Viborg-egnen skal komme fra grønne energikilder.

Erhvervschef Flemming Kristensen fra energiselskabet EnergiMidt, som står for forsyningsnettet ved Apples kommende matrikel, fortæller, at de indkomne grønne energikilder allerede i dag er sikrede, hvis Apple ønsker at gøre brug af dem.

Det skyldes, at el-kunder i dag kan specificere i deres kontrakter, hvilke energikilder de ønsker at gøre brug af.
Det kunne eksempelvis være vindmølle-energi, som står for knap 40 procent af det samlede danske el-forbrug.

Samtidig er Apple-datacentrets placering nær den såkaldte Konti-Skan-forbindelse i Nordjylland. Det gør det alt andet lige noget nemmere at hente strøm hjem fra norske og svenske vandkraftværker, når nu vindmøllerne producerer energi, som vinden blæser.

Kan bruge solenergi

"Mange virksomheder med en grøn profil benytter desuden også solenergi," siger Flemming Kristensen, som selv er ekspert i udnyttelsen af solenergi.

Som et eksperiment for Computerworld har han udregnet, hvordan Apple kan plastre sine bygninger til med solceller på bygningernes (flade) tage. 

Udregningen er forudsat, at Apple gør fuldt brug af sit 166.000 kvadratmeter store datacenter til at fange solenergi med, og at én kvadratmeter solceller kan producere 150 watt. 

"En dansk husstand bruger i gennemsnit 4.000 kilowatt-timer om året, så Apples datacenter med solceller på taget kan i teorien sørge for strøm til knap 6.000 husstande," forklarer Flemming Kristensen. 

Omregnet til el-priser for privatkunder betyder det, at Apple kan spare i omegnen af godt 50 millioner kroner, hvis selskabet altså går all-in med den grønne plan og planter solceller på sine danske bygninger. 

De sparede penge kan så blandt andet bruges til at finansiere genbrugsvarmen med. 

Læs også: 

Så mange arbejdspladser bringer Apple med til Viborg

Greenpeace lægger pres på Apple




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere