Artikel top billede

Her er den nye HTC One (M9)

HTC kommer med en ny HTC One-model. Navnet forbliver det samme, men med et M9 bag sig, sammen med en kraftfuld processor og FullHD-skærm.

HTC lancerer i dag deres nyeste HTC One-flagskibsmodel. Med et navn der ikke just kalder på noget nyt, HTC One (M9), så forsøger HTC at bringe konservative designvalg til 2015.

HTC One (M9) er en 5 tommer stor Android 5.0 telefon med frontvendte stereohøjtalere - ligesom på de første modeller.

Designet minder bevidst om en sammensmeltning af de to første modeller af HTC One, og den vil være at få i tre forskellige farver; Guld/sølv, "Gunpowder Metal", og Guld/guld.

Skærmenopløsningen følger ikke helt den samme trend, som de andre topmodeller på Androidmarkedet.

HTC One (M9) har en Full HD-skærm på 1080 x 1920, hvilket er mindre end de 1440 x 2560, som vi blandt andet så på LG G3 og Samsung Note 4.

Det betyder dog forhåbentlig, at batterilevetiden er bedre på HTC One (M9), da en høj skærmopløsning ofte er den største grund til, at batterilevetiden ikke imponerer. One (M9) kommer da også med et 2800 MAh-batteri.

Masser af kraft med udskældt processor

Det metalliske ydre er som på de tidligere modeller skåret ud i ét stykke metal. Øverst på telefonen finder du en IR-blaster til at skifte kanal på dit fjernsyn, hvis du stadig har et fjernsyn, som benytter sig af IR. Andre enheder såsom bestemte højtalere kan også udnytte dette.

Under metallet finder du en Qualcomm Octacore Snapdragon 810-processor. 810 har ellers været udskældt for at have haft nogle problemer, hvilket fik Samsung til kun at benytte sin egen Exynos-processor, men HTC frygter ikke, at 810 vil give problemer. 

Processoren har 2 gange fire kerner på henholdsvist 2Ghz og 1,7 Ghz. De otte kerner understøttes af 3 gigabyte RAM og 32 gigabyte lagerplads. Der er dog plads til et microSD-kort på op til 128 gigabyte. 

Kameraet er et 20 megapixel kamera, med et af HTC's Ultrapixel-linser som frontkamera. Tidligere havde HTC fået kritik for sit "Ultrapixel" kamera, men en af fordelene ved ultrapixels er netop, at de kan opfange meget lys.

Prisen for telefonen er endnu ukendt, men den bliver tilgængelig globalt den 31. marts. 

Læs også: Nu begynder verdens største mobilmesse: Her er hoved-overskrifterne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere