Artikel top billede

Frankrig går i krig mod Facebook over kvindelige kønsdele

Et 150 år gammelt maleri af de kvindelige kønsdele har fået det franske retssystem ud i en juridisk kamp mod Facebook over selskabets brugerbetingelser.

En knap 150 år gammel vulva har siden 2011 været stridspunktet i en sag, hvor franske myndigheder er faret i flæsket på verdens største sociale medie Facebook.

I sidste uge fastlog en parisisk domstol således, at den har kompetence til at dømme i en sag mod Facebook, som for nylig har blokeret en konto tilhørende en fransk skolelærer.

Årsagen til blokeringen var, at læreren havde oploadet et fotografi af Gustave Courbet billede L'origine du Monde, der hænger på Musée d'Orsay i Paris og forestiller en blottet vulva.

Det skriver The Verge.

David mod Goliath

Efter profilblokeringen sendte læreren en klage over Facebook afsted til domstolen i Paris, hvori han brokkede sig over, at hans ytringsfrihed var blevet berøvet, da Facebook ikke kunne skelne pornografi fra kunst.

Facebook vendte tilbage i januar med budskabet om, at læreren havde accepteret betingelserne på det sociale medie, hvor der står, at selskabet kun kan retsforfølges i hjemstaten Californien i USA.

Den pariske højesteret var dog uenig i Facebooks påstand og kaldte torsdag i sidste uge den omtalte klausul i Facebook-betingelserne for 'misbrug'.

Umiddelbart efter det udsagn beskrev lærerens advokat, Stéphane Cottineau, situationen som 'Davids første sejr over Goliath'.

"Beslutningen vil skabe retspraksis for andre sociale medier og andre internet-giganter, som bruger hovedsæder i andre lande, hovedsageligt i USA, i forsøget på at omgå fransk lovgivning," forklarede Stéphane Cottineau til den franske avis Le Figaro ovenpå højesterets afgørelse.

Nu søger læreren erstatning for omkring 150.000 kroner, mens Facebook har noteret sig afgørelsen og overvejer sin respons, inden sagen skal for retten den 21. maj.

Nøgenhed på dansk

Denne sag er dog langt fra den eneste, hvor Facebooks profilsletningspolitik har været omdrejningspunktet.

Også den danske forfatter Peter Øvig Knudsen har oplevet, at hans Facebook-profil er blevet lukket flere gange og truet med permanent udelukkelse, blandt andet fordi han har oploadet billeder af nøgne mennesker fra sin bog 'Hippie'.

"Jeg skulle prøve det, før det gik op for mig, hvor ydmygende det er. At de går ind og fjerner ting - også det jeg skriver - og efterfølgende gør, at jeg ikke kan komme ind på min væg - at de blokerer mig. Det er som at blive stillet i skammekrogen i den sorte skole," har Peter Øvig Knudsen udtalt til TV 2.

Udover Facebook har den danske forfatter også kæmpet mod Apple om nøgenhed i forbindelse med udgivelse af bogen 'Hippie'.

Modsat den franske lærer var der her ingen danske domstole, der bakkede op om forfatterens ytringsfrihed i kampen mod de amerikanske it-giganter.

Apple bedøvende ligeglad med dansk censur-kritik


Google har tabt luderkrig mod tysk præsidentfrue

Google-medstifter: Facebook og Apple truer nettets frihed




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere