Artikel top billede

Apple betaler 23 millioner kroner for Viborg-byggegrund - irsk selskab står som køber

Staten får 23 millioner kroner for den byggegrund, som skal lægge jord til it-gigantens kommende datacenter ved Viborg. Læs her, hvad aftalen indeholder.

Staten er nu klar til at sælge en 92 hektar byggegrund i Foulum i Viborg, hvor den amerikanske it-gigant Apple over de næste ti år vil opføre sit nye og meget omtalte datacenter.

Ifølge et aktstykke, som klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) har sendt til Folketingets finansudvalg skal Apple betale 23 millioner for byggegrunden, der ejes af Bygningsstyrelsen.

Salget sker ifølge aktstykket uden offentligt udbud, og prisen er derfor fastsat efter vurdering fra en uvildig ejendomsmægler.

Køber af grunden er et af Apples irske datterselskaber, Oconee Limited, der er hjemmehørende i Dublin. Selskabet blev stiftet så sent som den 19. december sidste år.

Apple annoncerede bygningen af sit nye datacenter ved Viborg den 23. februar. Det skal efter planen bygges i flere etaper frem til 2026.

Når det står færdigt vil det ifølge aktstykket indeholde 190.000 kvadratmeter under tag, plus areal til administration. Ifølge Apples egne oplysninger skal der investeres mere end seks milliarder kroner i byggeriet.

Ministeren oplyser, at projektet forventes at skabe 300 arbejdspladser.

Beslutningen om at placere det nye datacenter ved Viborg er kommet i stand efter flere års benarbejde fra en række kommuner og Invest in Denmark under Udenrigsministeriet.

Apple skal betale for kvægfoder

Dele af den kommende byggegrund er i dag udlejet til Aarhus Universitet og Danmarks Kvægforskningscenter.

De aktiviteter skal nu flyttes, og som en del af købsaftalen forpligter Apple sig til at betale ekstraudgifter til blandt andet kvægfoder, opbevaring af gylle plus køb af ny landbrugsjord, som ifølge miljøreglerne er nødvendige for lovligt at have kvægdrift.

Aarhus Universitet anslår, at udgifterne løber op i 9,9 millioner kroner, som Apple skal betale oveni i købsprisen på de 23 millioner kroner.

Læs også:

Apple bygger nyt kæmpe-datacenter i Danmark: Investerer milliarder

Uklarhed over Apples selskabs-konstruktion i Viborg-datacenter

Apples danske datacenter skal opvarme 15.000 husstande

Her kan du læse mere om Apples planer for det nye datacenter ved Viborg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere