Artikel top billede

Døgnbemandet IBM-sikkerhedsteam bliver del af ny hacker-forsikring

Hackerforsikringerne pibler frem, og nu indgår et døgnbemandet sikkerhedsteam fra IBM i det nyeste skud på stammen. Læs her, hvad du bør tænke over, inden du skriver under på en hackerforsikring.

Mens hackerangrebene tager til i styrke og omfang, har flere og flere forsikringsselskaber fået øjnene op for at tilbyde kunderne deciderede hackerforsikringer.

Første bølge af it-forsikringer har indtil nu mest været kendetegnet ved, at en virksomhed kunne beskytte sig mod netbank-indbrud.

Forsikringerne er dog i de senere år blevet meget mere omfattende og tilpasset kundernes individuelle behov. Og nu indgår det nordiske forsikringsselskab If et partnerskab med et af it-verdenens mest markante selskaber, IBM, på forsikringsfronten.

"Virksomheder og online-butikker får blandt andet dækket driftstab som følge af overbelastningsangreb (DDoS), hacking, virusangreb og datamanipulation. Som en del af forsikringen får kunderne et døgnbemandet it-beredskab til rådighed, bestående af eksperter fra IBM, der kan rekonstruere data og systemer," lyder det fra If i en pressemeddelelse.

Det døgnbemandede IBM-sikkerhedsteam kan i visse tilfælde også blive kommanderet ud til din virksomhed, hvis det er nødvendigt, lover parterne. 

Fortæl om dit hackerangreb

Forsikringsselskabet If angiver desuden, at det nye forsikringsprodukt tager højde for, at EU til sommer formentligt vil gøre det obligatorisk for virksomheder at oplyse inden for 72 timer, når og hvis de er blevet hackerangrebet.

"Omkostninger til at informere kunder og andre berørte samt efterfølgende overvågning er også omfattet af forsikringen," lover If i sin nye it-pakke.

Udover If har Internationale selskaber som AIG, ACE, Chubb og CNA haft hackerforsikringer på menuen i et lille årtis tid.

Forsikringsselskaber på vores breddegrader som eksempelvis Codan og således også If har i de senere fået øjnene op for virksomhedernes behov for at forsikre sig mod online-forbrydere.

Det kan du læse mere om her: Sådan kommer du i gang med at forsikre dig mod hacker-angreb

Pas på i junglen

Hvis du overvejer en hackerforsikring, er det en rigtig god ide at overveje grundigt, hvad du egentlig ønsker at forsikre - og forsikre dig imod.

It-brancheforeningen IT-Branchen har således opstillet en huskeliste på tre pinde i junglen af nye forsikringsmuligheder.

De er helt sikkert værd at tage med i dine overvejelser, inden du sætter din krussedulle nederst på en forsikringspolice til mange tusinde kroner.

Helt konkret foreslår IT-Branchen, at du afstemmer forsikringsselskabets krav med virksomhedens it-setup.

Derudover skal du også have afklaret, hvordan din virksomhed står, hvis en medarbejder gør noget dumt.

Slutteligt skal du forstå helt ned i detaljen, hvad forsikringen reelt dækker som eksempelvis driftstab og prestigetab som følge af et online-angreb.

Du kan læse mere om brancheforeningens huskeliste, inden du tegner en hackerforsikring. 

Læs også:

Sådan kommer du i gang med at forsikre dig mod hacker-angreb




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere