Artikel top billede

Illu: Microsoft.

Microsoft: Her er hardware-kravene til Windows 10

Microsoft åbner for en bred vifte af enheder og nye konfigurationer med Windows 10. Se retningslinjer og hardware-krav her.

I Microsofts nye retningslinjer og hardwarekrav til Windows 10 åbner kodefabrikken for helt nye muligheder og konfigurationer til blandt andet telefoner og tabletter.

Kravene til pc'er med Windows 10 ser dog ganske rimelige ud.

Der kræves 16 gigabyte lagerplads på maskiner, der skal afvikle 32-bitversionen af Windows 10 og 20 gigabyte til 64-bitversionen.

Det ser ud til, at styresystemet bliver ganske letkørende, for hukommelseskravene er på henholdsvis én og to gigabyte.

Med Windows 10 bliver det slut med den gamle BIOS (Basic Input/Output System).

Der stilles nemlig krav om at både telefoner og pc'er skal køre efterfølgeren til BIOS, der hedder UEFI (Unified Extensible Firmware Interface) i version 2.3.1 eller nyere.

Ligeledes vil der være et krav om sikkerhed via TPM, Trusted Platform Module, der er en international standard for kryptering.

Windows 10 er som bekendt også platform til telefoner, konsoller og tablets, og det kommende styresystem understøtter telefoner med skærmstørrelser fra tre til otte tommer. 

Til pc'er og tablets, der henvender sig til forbrugermarkedet, er der et minimumskrav om otte tommer plads på skærmen.

Samtidig er kravene til Windows 10 Professional - altså til erhvervsbrugerne - at de skal have en skærm på minimum syv tommer.

Kravene til Windows 10 på telefoner, pc'er og tabletter blev luftet på WinHEC-konferencen (Windows Hardware Engineering), der løber af stablen i Kina i denne uge.

Store telefoner
Microsoft har haft fokus på telefoner i den lavere ende af skalaen og ikke high end-modeller, men det kan ændre sig med Windows 10. Det ser ud som om skytset også bliver rettet mod toppen.

Selskabets retningslinjer for flagsskibsmodeller er nemlig ganske solide med en opløsning på 2560 x 2048 pixel og minimum fire gigabyte hukommelse.

I den modsatte ende af skalaen finder man et minimumskrav på 800x480 pixel og 512 megabyte hukommelse.

Den mindste lagerplads hedder fire gigabyte sammen med et krav om plads til et hukommelseskort.

Kommer mellem 21. juni og 23. september

På konferencen er det også kommet frem, at Windows 10 bliver lanceret i 190 lande og på 111 sprog til sommer.

Definitionen af sommer i USA er fra den 21. juni til den 23. september, så der er lidt tid at løbe på for Redmond-firmaet.

Læs også:

Total forvirring om gratis Windows 10: Nu kommer alle undtagelserne

Tre vigtige facts om Windows 10: Det skal du vide om det nye styresystem

Microsoft tilbyder gratis Windows 10 - også til software-piraterne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere