Artikel top billede

Fortalt til: Mads Elkær

Mennesker i IT
Udgivet 13. april 2015 kl. 15.58

For 14 dage siden oplevede jeg noget, der egentlig siger meget om den tid, som vi lever i.

Jeg er lige flyttet, og som noget af det første bestilte jeg en 25/25 Mbit/s-internetforbindelse. Den viste sig at være uendelig langsom.

Da jeg opdagede det, var jeg ved at kaste rundt med mine telefoner, min iPad og min computer, fordi jeg blev så frustreret.

Den oplevelse minder mig om, at vi lever i en tid, hvor vi er superforkælede med, at nettet overhovedet er der, og at vi normalvis har hurtige forbindelser.

For når vi ikke kan kan komme online med en megahurtig hastighed, er det et first world problem, der får os til at opføre os som skrigende babyer.

Jeg kan naturligvis ikke tale på hele befolkningens vegne, men jeg tror, at der er mange, der vil genkende frustrationen.

Oplevelsen satte i hvert fald dybe spor i mig.

Thomas Bigum, ekspert i sociale medier og stifter af kursusvirksomheden Bigum&Co


Flere mennesker i IT Om mennesker i it