Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Google forlænger levetiden for Chrome til XP - men snart er det slut

Det skal dog være slut på et tidspunkt, lyder det fra søgegiganten, der også sætter et punktum for XP-projektet.

Når året 2015 slutter, slutter opdateringerne af Googles Chrome-browser til Windows XP.

Det skriver Googles Mark Larson, der er chef for udviklingen af Chrome, i et blog-indlæg.

Derved udvider søgegiganten sin support til det pensionerede styresystem. Den oprindelige plan var ellers, at der skulle lukkes for ny kode i april i år.

"Vi er klar over, at det ikke er nemt for alle at skifte operativsystem. Millioner af brugere anvender XP hver dag, og vi ønsker, at de fortsat kan have adgang til en opdateret og sikker browser," skriver han.

Google har faktisk holdt ud længere end Microsoft selv, der lukkede ned for support til XP for et år siden.

Og nu mener søgefirmaet altså også, at det må slutte.

Gammel og utryg

Windows XP blev frigivet tilbage i 2001, så koden har efterhånden en del år på bagen.

Siden april 2014, hvor Microsoft lagde supporten på hylden, er der faktisk kun kommet en enkelt vigtig XP-sikkerhedsopdatering til Internet Explorer 8.

Læs også: Microsoft vender rundt på en tallerken: Sikkerhedsopdaterer Windows XP

Et år (næsten) uden opdateringer betyder, at Windows XP langt fra er sikker at anvende ikke mindst, når man er på nettet.

En mellemløsning for XP-brugerne har været at anvende Chrome som browser på grund af den vedblivende support, men nu lukker den mulighed altså også ved udgangen af året.

For dem, der af forskellige årsager, stadig holder fast i XP kan der måske være trøst at hente i norske Opera eller Mozillas Firefox, der endnu ikke har givet en lukkedato for deres opdateringer.

Andelen af XP-maskiner er faldet markant siden support-lukningen i april 2014, men analysehuset Net Applications vurderede i marts, at der stadig er omkring 18 procent XP-installationer på verdensplan.

I Danmark er tallet ifølge FDIM på lige omkring én procent.

Læs om et dansk firma, der blev hacket vie en XP-maskine her: Hacker kom ind via labelprinter: Tog dansk firmas it-systemer som gidsel

Google er ligeledes i gang med en forvandling af Chrome.

Det kan du læse mere om her: Google Chrome lukker for Java-baseret NemID

Læs også:
10 måder at holde din Windows XP-maskine sikker på

Pc-markedet fortsætter med at krympe kraftigt - XP får skylden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere