Budkrig om 400 danske æøå-domæner

DK Hostmaster har fået ansøgninger til 8.365 internetadresser med bogstaverne æ, ø og å. I cirka 400 tilfælde bliver det en budkrig efterfulgt af lodtrækning, som afgør, hvem domænenavnet tilfalder. Dermed risikerer firmaer med varemærkebeskyttelse at gå glip af domæner, mens DK Hostmaster står til at tjene millioner.

Der er rift om de nye danske domæner med æ, ø og å, og i omkring 400 tilfælde er der indledt en budkrig om domænenavnene, skriver dagbladet Børsen.

I auktionen betaler hver part 4.000 kroner per domænenavn per gang, og efter tre indbetalinger og i alt 12.000 kroner trækker DK Hostmaster lod om, hvem domænenavnet tilfalder, med mindre en af parterne falder fra undervejs.

DK Hostmaster tager ikke hensyn til varemærkebeskyttelse, og virksomheder som A. P. Møller ? Mærsk risikerer dermed at miste domænenavne, som de efterfølgende skal gå til Klagenævnet for Domænenavne og bruge fire måneder på at få tilbage.

Der sker, på trods af at der ved 338 af domænenavne er en af parterne, som mener at være den eneste, der har ret til navnet.

- Vi har siddet med tilbageholdt åndedræt og ventet på at se, hvor mange det var, for vi frygtede, at det her ville give anledning til rigtig mange konflikter. Og det er utrolig ærgerligt, at der er så mange virksomheder, der kommer ud i problemer med det her, når det kunne være begrænset ved at vælge en anden model for tildeling, siger advokat Hanne Bender, Bender.dk, til Børsen.

DK Hostmasters administrerende direktør, Per Kølle, erkender problemet og har derfor valgt ikke at gøre nye domænenavne aktive før efter 60 dage. Mellem den periode og de fire måneder, det tager at behandle en klage, vil eventuelle domænepirater dog have frit spil til at bruge domænet, som de vil.

I alt har DK Hostmaster modtaget 14.352 ansøgninger til 8.365 internetadresser med æ, ø og å.

Ifølge Børsen får DK Hostmaster op imod en håndfuld millioner kroner ind via auktionerne, hvor halvdelen skal betales tilbage til ansøgere, der ikke vinder retten til domænenavnet.

Per Kølle kan ikke svare på, hvad pengene skal bruges til, men han mener, at de kan være med til at skabe stabilitet for de 20 ansatte i DK Hostmaster, som kørte på fallittens rand siden starten.

Annonceindlæg fra Computerworld

Udsolgt succes rykker i større rammer og offentliggør stjerneprogram

Computerworlds Cloud & AI Festival tager konsekvensen af sin egen succes

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job