Foto: Lars Jacobsen.

Nu begynder næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

De danske teleselskabers tilbud med fri tale og sms i EU er ved at miste effekten. Det er data-adgangen i udlandet, der for alvor kan rykke på kunderne - og nu begynder krigen med nye tilbud.

Annonce:
Annonce:
"Det er begrænset, hvor meget telefoni og sms danskere på ferie har brug for. At kunne tjekke nyheder på en smartphone i udlandet er meget mere interessant."
Det seneste år har budt på en stribe slagtilbud fra de danske teleselskaber, hvor fokus har været på at fjerne roaming-afgifterne på tale og sms i vores del af verden. 

Senest er Telenor begyndt at tilbyde privatkunderne [url=fri tale og sms i EU, ligesom de øvrige selskaber også tilbyder lignende løsninger til både erhvervs- og privatkunderne.

Mens det for år tilbage ville have været et ganske opsigtsvækkende abonnement med fri tale og sms i EU, er effekten af denne type tilbud dog nu ved at klinge af.

"Rent regulatorisk er vi på vej i den retning, og derfor er der mange af teleselskaberne, der har set skriften på væggen. Derfor kan de ligeså godt prøve at bruge det til at kapre kunder," lyder vurderingen fra Morten Imsgard, aktie- og teleanalytiker i Sydbank.   

"Det er mere eller mindre ved at blive standard i industrien, og derfor er man også nødt til at have det på hylderne for ikke at skille sig negativt ud. Derfor er det også mere interessant med dem, der giver en eller anden form for data med i pakkerne."

Læs også: Snart helt slut med roamingtakster på tale og sms for danskerne: Her er det seneste slagtilbud

3 spiller ud: Fri data i 24 lande
På data-fronten kører især 3 aggressivt på med nye tilbud. Seneste tiltag fra selskabet er, at kunder med 3LikeHome fra den 18. maj kan bruge data (op til 10 GB) i hele 24 europæiske lande uden ekstra-regninger.

Abonnementerne med 3LikeHome fås fra 120 kroner om måneden til 220 kroner, og det er præcis den type tilbud, der bringer den danske telekrig ind i næste fase, forklarer Morten Imsgard.

"Som forbruger er man klar over, at data i udlandet er noget, man virkelig skal passe på, så hvis man kan få abonnementer, hvor det mere eller mindre er inkluderet, så begynder det for alvor at være spændende."

"Det er begrænset, hvor meget telefoni og sms danskere på ferie har brug for. At kunne tjekke nyheder på en smartphone i udlandet er meget mere interessant," siger teleanalytikeren.

Morten Imsgard tilføjer, at 3's løsninger rammer et sted i markedet, hvor der er en vis utilfredshed hos telekunderne og derfor også en efterspørgsel på en ny type produkter.

"De produktlanceringer og abonnementstyper, som 3 har, kan gøre en forskel. Det kan være med til at hive kunder ind i butikken for 3, for det er noget, som giver besparelser, der er til at føle på."

"Og det er noget, som mange kunder tidligere har haft en træls berøring med, eksempelvis fordi de har kigget lidt på nettet på en ferie i Grækenland."

"Mange har svært ved at forstå, hvorfor data i udlandet som produkt skal være så dyrt - og det er der jo heller ikke nogen omkostningsbaserede gode argumenter for," lyder det fra Sydbank-analytikeren.

"3 har set skriften på væggen, og at det her på et eller andet tidspunkt bliver styret af EU. Så kan man ligeså godt udnytte det til en konkurrencefordel."

Annonce:

Hvor meget data bruger vi reelt?
Morten Imsgard forklarer, at ligesom EU's indgreb mod roaming på tale i EU fik teleselskaberne til at reagere, vil truslen om indgreb på data-siden gøre det samme. 

"3 har set skriften på væggen, og at det her på et eller andet tidspunkt bliver styret af EU. Så kan man ligeså godt udnytte det til en konkurrencefordel."

"Det er bedre at fylde noget ekstra værdi i abonnementerne end at forsøge at sænke priserne," forklarer Morten Imsgard, der vurderer, at det ikke nødvendigvis behøver blive en dyr omgang for 3.

"Den enkelte kunde vil gennemsnitligt set ikke bruge det her ret meget, men vil have ekstremt meget værdi og glæde af det en eller to uger om året."

"Så som en gennemsnitsbetragtning behøver det ikke at være særligt dyrt for 3 at gøre det her - men de kommer til at se attraktive ud."

Læs også: Snart helt slut med roamingtakster på tale og sms for danskerne: Her er det seneste slagtilbud

"Hvis det virkelig er en driver, der kan flytte kunder, kommer de andre til at følge trop i et eller andet omfang."
De kommende kvartaler bliver afgørende
Hvilke overvejelser tror, at de gør sig hos Telia, Telenor og TDC i forhold til, hvad der taler for og imod at gå i samme retning som 3?

"De har en større base og dermed også mere indtjening på det her - så de har mere at sætte over styr."

"De har behov for at kigge på, hvor succesfuldt det her bliver for 3. Hvis det viser sig at blive en driver, som virkelig kan accelerere kundeoptaget hos 3, kommer de til at følge med i et eller andet omfang."

"Også fordi de godt ved, at roamingfesten alligevel ender på et eller andet tidspunkt."

Morten Imsgard fra Sydbank fremhæver, at det i øvrigt er interessant, at de skandinaviske teleselskaber generelt står til at miste mindre på EU's roaming-tiltag end de sydeurpæiske teleselskaber.

Derfor er der også meget, der taler for, at teleselskaberne i skandinavien bliver nogle af de første, der lader data-roamingen falde, ligesom det nu allerede er ved at være tilfældet med fri tale og sms.

"Det vil ikke komme bag på mig, hvis Danmark bliver et af de første markeder, hvor det bliver en almindelighed, at teleabonnementer indeholder en eller anden form for datapakke, der kan aktiveres i udlandet til hjemlige priser."

"Det har 3 taget hul på, og det kommer også hos de andre. Spørgsmålet er, hvor lang snor de vil give 3, og det vil vi se i de kommende kvartaler hen over sommeren."

"Hvis det virkelig er en driver, der kan flytte kunder, kommer de andre til at følge trop i et eller andet omfang."

Læs også:

Snart helt slut med roamingtakster på tale og sms for danskerne: Her er det seneste slagtilbud

Danske teleselskaber klar med nye slagtilbud: Hård kamp om erhvervskunderne

TDC tvunget til at smide pris-bombe: Kæmper om erhvervskunderne

TDC smider pris-bombe: Ubegrænset mobiltelefoni i 31 lande

Telia svarer igen på TDC's prisbombe

Annonce:



Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Computerworld
Overblik: It-bestikkelsessag i ny drejning - Atea spiller central rolle
Overblik: Med anholdelse og sigtelse af yderligere 27 it-ansatte har den store it-bestikkelsessag med Region Sjælland og Atea i centrum taget en ny drejning. Igen spiller Atea en hovedrolle. Få overblikket over den nye udvikling her.
CIO
Datacon skal møde Flügger i retten: "Der har været masser af problemer, men det er ikke på grund af systemet. Det skyldes Flügger"
Ifølge direktør i Datacon, Jan Misser, er det malerkæden Flüggers egen skyld, at et stort ERP-projekt er kørt af sporet og nu ender i en retssag.
Channelworld
Tidligere topchef for HP Danmark færdig som CEO efter kun et år på posten - forlader Tia midt i juridisk slagsmål
Midt i et uafklaret juridisk slagsmål mellem kapitalfonden EQT og de tidligere ejere af softwarehuset TIA Technology, har selskabet skiftet ud på direktørposten.
White paper
Mobility - her er de aktuelle udfordringer
Hvad med sikkerheden? Mobility-bølgen fejer igennem danske virksomheder, og der er masser af muligheder og faldgruber. Sikkerheden halter, men det kan der gøres noget ved. Produceret af Computerworld.dk i oktober 2014.