Artikel top billede

Man kan lukke piratsider ned fra nu af og til juleaften, men det virker bare ikke

Se her hvorfor det bare ikke kan lade sig gøre.

Nedlukning af sider som eksempelvis The Pirate Bay står højt på agendaen i blandt andet filmindustrien.

Nu viser en undersøgelse foretaget af EU-Kommissionen, at disse razziaer er ineffektive og ligefrem kan virke mod hensigten.

En konkret lukning

Kommissionen har taget udgangspunkt i en kæmpe pirat-sag, der omhandler den engang så populære film-streaming-portal Kino.to.

Politi fra Tyskland, Spanien, Frankrig og Holland stormede i 2011 en lang række adresser og datacentre i forbindelse med en razzia mod siden. Aktionen udmøntede sig ligeledes i anholdelser.

Læs også: Tysk piratdom sender programmør fire år i fængsel

Razziaen fjernede den største uautoriserede streaming-portal fra landkortet, og den er siden blevet beskrevet som en massiv succes.

Nu viser forskning fra EU-Kommissionens Joint Research Centre at effekten blandt slutbrugere var kortvarig og relativt begrænset.

I udredningen, der hedder Online Copyright Enforcement, Consumer Behavior, and Market Structure, analyseres der på 5.000 tyske internetbrugeres adfærd for at skabe et overblik over, hvordan de har reageret i forbindelse med nedlukningen.

Det skriver TorrentFreak.

Som at tisse i bukserne

Resultatet er, at fjernelsen af Kino.to gav en kortvarig nedgang i pirataktiviteten, der hurtigt steg til samme niveau igen.

Der blev dog også observeret en lille fremgang i brugen af lovlige streaming-tjenester på cirka 2,5 procent.

Baseret på disse resultater konkluderer forskerne, at en nedlukning ikke har særlig stor effekt på brugernes adfærd.

"Hvis vi tager prisen for razziaen med i betragtningen, så må vi konkludere, at nedlukningen af Kino.to ikke har haft den ønskede positive effekt," skriver forskerne.

Mere bekymrende ser de på den hastighed, hvormed Kino.to blev erstattet af andre ulovlige tjenester.

Mange små bække giver en ny stor å

Kino.tos dominerende position blev hurtigt afløst af en stribe mindre tjenester, som det samme antal brugere fordelte sig ud på.

Tjenester som Movie2k.to og KinoX.to lukkede gabet, og spredningen af brugerne på flere tjenester vil ligefrem gøre eventuelle nedlukninger i fremtiden endnu mere bekostelige.

"Denne struktur vil gøre fremtidig efterforskning endnu dyrere, da det ikke længere er en enkelt platform, der skal lukkes eller indsættes sanktioner mod."

Oplysning angives i stedet som et mere effektivt våben mod pirateri.

Den samme billede tegnede sig, da svenskerne forsøgte at lukke Pirate Bay.

Det kan du læse om i denne historie: Pirate Bay i sort: svensk kontor stormet af politiet og i denne historie: The Pirate Bay er i live og tilbage på nettet.

Læs også:
Tysk piratdom sender programmør fire år i fængsel

Netflix sætter prisen efter piraternes prise




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere