Artikel top billede

Conscias direktør Mogens Bransholm har nu kapitalfonden Axcel i ryggen, når han skal realisere sine ambitiøse vækstplaner. (Foto: Michael Altschul)

Kapitalfond bliver hovedaktionær i Conscia - lægger mere end halv milliard kroner for fuld kontrol

Kapitalfonden Axcel overtager aktiemajoriteten i den danske netværks- og mobility-virksomhed Conscia.

Det bliver kapitalfonden Axcel, der skal sætte penge og handling bag de ambitiøse ekspansionsplaner i den netværks-, mobility- og sikkerhedsforhandleren Conscia.

Axcel har netop overtaget 80 procent af aktierne i Conscia. Sælger er dels det ATP-ejede Via Venture Partner, som hidtil har ejet omkring en tredjedel af Conscias aktier. Derudover sælger en række af Conscias ledende medarbejdere ud af deres aktier, men beholder dog tilsammen de resterende 20 procent af ejerskabet.

Parterne oplyser ikke salgsprisen, men partner i Axcel, Christian Bamberger Bro, bekræfter overfor Computerworld, at prisen ligger på den gode side af en halv milliard kroner.

Store vækstrater

Conscia har de seneste år præsteret tocifrede vækstrater og havde i sit seneste regnskab en omsætning på 550 millioner kroner og et overskud på 50 millioner kroner.

Ambitionerne rækker dog ifølge direktør og medejer i Conscia, Mogens Bransholm, meget videre.

Inden for de næste fem år er målet at runde en milliard i omsætning.

Det skal dels ske gennem vækst på det danske marked, men også gennem opkøb i udlandet - fortrinsvis i Skandinavien.

"Vi vil gerne eksportere vores løsninger i samarbejde med virksomheder, som ligner det vi selv var for to-tre år siden. Vi har et mål om at runde en milliard i omsætning indenfor de næste fem år, men oven i skulle der gerne vise sig yderligere ekspansionsmuligheder, og der kigger vi efter internationale virksomheder," siger Mogens Bransholm, som bakkes op af Christian Bamberger Bro:

"Med vores indtræden (i Conscias ejerkreds, red.) kunne der godt komme et bredere fokus i forhold tilat hvor vi skal ekspandere. Nu har vi ro til at udvikle virksomheden de næste fem år. Det gør, at Conscia stadig vil være i stand til at tiltrække de dygtige medarbejdere, der er nødvendige for at kunne vokse så meget som vi ønsker," siger Christian Bamberger Bro.

Conscia står stærkt på markedet for netværksløsninger, mobility, sikkerhed og datacenterudelser og har en række store kunder blandt både store private virksomheder og i den offentlige sektor.

Conscia har så sent som i januar købt en mindre svenske virksomhed.

Udover Conscia ejer Axcel også to andre danske it-virksomheder - nemlig EG og Silkeborg Data.

Læs også:

Fokus på it-sikkerhed kan være en guldgrube - men langt fra alle hiver gevinsten hjem

Hædret virksomhed sluger lille dansk it-specialist




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere