Computerworld mener: Tre ugers valgkamp er som at være tilskuer til tre ugers komplet ustruktureret brainstorming med deltagere, som end ikke har besluttet sig for, hvad produktet i sidste ende skal kunne, hedde eller koste.
Det er den slags, der driver mere strukturerede mennesker til vandvid, men på Computerworld elsker vi hele det kaotiske forløb og konkurrencen på ideer - inklusive kortlivede og gakkede forslag om, at der burde være afgift på engelske ord i reklamer.
De underholdende indslag kan dog ikke skjule, at vigtige emner som teknologianvendelsen inden for uddannelserne og bedre bredbånd burde diskuteres, men som igen og igen skydes til hjørne.
Teknologi kan løfte hele undervisningssektoren
Udfordringen er, at anvendelsen, forståelsen og undervisningen i teknologi i uddannelsessystemet er skammeligt ringe.
På flere skoler gør lærere og skoleledere en brav indsats for at tænke it- og teknologi ind i undervisningen, men bundniveauet skal op, så uddannelsessektoren kan matche resten af samfundets forventninger.
Det gælder særligt i folkeskolen, men også på tekniske skoler, gymnasier og videregående uddannelser anvender og tænker man ofte it på en måde, der ikke indfrier teknologiens enorme potentiale.
Det betyder ikke, at alle børn skal lære at programmere, eller at det skal ske på bekostning af klassiske dannelsesfag som historie eller dansk, for i en hurtig og hektisk verden skal rødderne stikke så dybt, at man ved, at Homer ikke altid har heddet Simpson til efternavn.
Men det burde være en national opgave at gøre Danmark til et af de førende lande inden for teknologianvendelse i undervisningen.
Bedre - og hurtigere - bredbånd er en politisk opgave
Fraværet af ambitioner på uddannelsesområdet matches desværre af en direkte angst for at sætte Danmarks digitale infrastruktur på dagsordenen.
Vi står i den absurde situation, at vi som samfund kan kaste milliarder efter broer, metroer og letbaner.
Det er fint. Men når det kommer til den digitale infrastruktur, er der en kæmpe berøringsangst.
De få politikere, som beskæftiger sig med området, fremhæver igen og igen, at udviklingen skal foregå på såkaldte markedsvilkår, og at løsningerne skal være teknologineutrale.
Men med et teleforlig, som stammer helt tilbage fra 1999, ligner forklaringerne efterhånden bekvemme undskyldninger.
Danmark er fuld af eksempler på, at private leverandører tvinges fremad af offentlige krav - på samme måde som bilindustrien hvert år skal levere biler, som både er sikrere og sluger mindre benzin.
Det er helt urimeligt, at politikernes berøringsangst giver de store spillere frit lejde til at fastholde status quo over for forbrugerne.
Danmark som foregangsland må altså leve med, at teknologiske muligheder går vores næse forbi, og at nødvendige investeringer ikke foretages.
Det er også skammeligt - men sandt.