Artikel top billede

Tidligere Just Eat-boss har fået en fed ide: Går i flæsket på Just Eat med nyt koncept

Engang var han international direktør i Just Eat. Nu åbner han sin egen madbestillingstjeneste.

For to år siden rykkede danske Rasmus Wolff teltpælene op fra Themsens mudrede bredder for at slå sig ned i den tyske hovedstad Berlin.

I fem år arbejdede Rasmus Wolff i London som international direktør for Just Eat, men i dag åbner han sammen med resten af folkene i firmaet Hungr sin helt egen digitale madbestillingsordning.

Er konceptet omkring Hungr ikke det samme som Just Eat? Kan I ikke finde på noget nyt?

"Der er stor forskel på de to tjenester. Det handler selvfølgelig om at bestille mad, men tilgangen til en ordre er faktisk den modsatte af den, som Just Eat anvender," fortæller Rasmus Wolff fra Berlin.

"Vi har tilpasset tjenesten til mobilen. Du vælger bare maden fra ét menukort, så finder vi den bedste restaurant, til en god pris og som leverer til tiden," fortæller han.

Læs også: Manden med 300 millioner it-investeringskroner i lommen: Her er markedet for den næste store online-succes.

Det handler ikke om kvantitet

I modsætning til Just Eat, der har tilknyttet rigtig mange restauranter til tjenesten, vil Hungr altså satse på en udvælgelse af de bedste.

"Just Eat har tilknyttet over 2.000 restauranter i Danmark. Vi vil nok holde os på ti procent af det antal."

Den erfaring, du har bygget op gennem tiden i Just Eat, er altså blevet raffineret til den nye tjeneste?

"Ja, helt sikkert. 50 procent af brugerne anvender kun disse digitale madtjenester én gang. Halvdelen synes altså, at onlinebestilling er dårligere end en bestilling via telefonen. Det vil vi gerne lave om på ved at levere kvalitet fremfor kvantitet," fortæller han og fortsætter:

"De tjenester vi ser i dag, er slet ikke indrettet til mobilen. De er utrolig datatunge og indrettet med filtre, som brugerne selv skal tilpasse. Vi har vendt det om. Fortæl os hvad du gerne vil spise, så finder vi det bedste måltid til prisen i dit område. Det er konceptet."

Danmark. London eller Berlin?

Du har været iværksætter i både Danmark, London og Berlin. Hvilket sted er det bedste?

"Der er tre meget forskellige indstillinger til tingene. I Danmark er det stadig en vigtig del af identiteten at have et fast job. I London er der mange penge, men folk er meget lukkede omkring deres ideer at frygt for, at en anden skal rende afsted med pengene," fortæller Rasmus Wolff.

"Det er ikke så svært at få gang i et opstartsprojekt i Berlin fordi, der er kapital, og så er der også en god holdindstilling, hvor man ikke er bange for at dele sin viden. Startup-kulturen har eksisteret i en del år, så der er også god erfaring at hente."

På dansk og tysk

I første omgang er udvalget af restauranter, der kan benyttes via Hungr begrænset til Berlin, men der kommer en dansk version af appen så danskere, der er på besøg i Berlin, kan anvende appen på modersmålet.

"Nu taler jeg jo dansk, hvilket har fremrykket oversættelsen, men vi arbejder på at oversætte til en stribe sprog. Der bliver også tilknyttet restauranter i Danmark og andre lande senere på året."

Læs også:
Manden med 300 millioner it-investeringskroner i lommen: Her er markedet for den næste store online-succes

Dansk it-mand vil købe op for 7,5 milliarder: Disse it-firmaer er jeg på jagt efter

Her er it-historien bag fælleskørsel-successen GoMore: "Vi har bare kodet løs"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere