Artikel top billede

Succesraten er elendig på de store it-projekter: Derfor ender de helt galt

Store it-projekter ender alt for ofte galt, så tidsplanen og budgettet overskrides, eller projektet simpelthen må droppes. Her er nogle af de hyppigste årsager.

Selvom mange it-organisationer i disse år arbejder hårdt for at blive skarpere og mere effektive, når det kommer til at føre it-projekterne sikkert i mål, så er der stadig alt for ofte knas med projekterne.

Jo større it-projekt, jo større risiko er der for, at det ender med højrøstede stemmer på ledelsesgangen frem for tilfredse og produktive it-brugere.

Her et par tal til eftertanke:

- Er der tale om et stort it-projekt med et budget på over 10 millioner dollars, omkring 66 millioner kroner, er chancen for at få succes med projektet (det leveres til tiden, overskrider ikke budgettet og leverer på de tekniske mål) blot en ud af 10.

- Bliver der tale om en større forsinkelse, kan regningen løbe op i 100 til 170 procent af den oprindelige projekt-investering.

Sådan lyder det i en analyse fra Boston Consulting Group.

Sådan ender it-projekterne

Rådgivningsfirmaet kan samtidig afsløre, hvordan succesraten ser ud for it-projekter generelt (2012-tal).

Her lyder konklusionen, at 18 procent af projekterne ender galt, hvilke konkret vil sige, at de bliver stoppet, ikke bliver færdiggjort, eller at løsningerne ikke bliver anvendt.

43 procent af it-projekterne ender med ikke at have de ønskede funktioner, ikke at blive leveret til tiden, eller ikke at holde det aftalte budget.

39 procent af projekterne ender ifølge Boston Consulting Group som en succes.

Læs også: Nedbrud, fejl og for meget it-makværk: Her er prisen, vi alle betaler

Selvom man i flere i år har hyldet en mere agil tilgang til it-projekter og generelt hellere satser på fem mindre projekter end ét stort, så er det svært helt at undgå de store it-projekter i en tid, hvor mange virksomheder forsøger transformere deres forretninger til den digitale tidsalder.

Derfor ender projekterne galt

Med andre ord er store it-projekter uundgåelige, skriver Boston Consulting Group, der samtidig kan afsløre, hvorfor så mange it-projekter ender galt.

"Store it-projekter er langt sværere at levere med succes end de mindre, fordi et projekts kompleksitet, den gensidige afhængighed og kommunikations-udfordringerne stiger eksponentielt, når et projekt vokser i størrelse."

"Det, der fungerer godt i eksekveringen af mindre projekter, er sjældent tilstrækkeligt i eksekveringen af de store," skriver Boston Consulting Group.

Rådgivningsfirmaet peger blandt andet på følgende årsager til, at store it-projekter ender glat:

- Uerfarne projekt-teams.
- Manglende engagement hos nøglepersonerne. 
- Kravene til projektet er for uklare eller for komplekse.
- Manglende opmærksomhed på de største risici.
- Man lader løsningen gå live, før den er testet tilstrækkeligt.
- Man fejler med at lede udførelsen af prokektplanen.
- Ikke nok fokus på forandringsledelse.

Læs også: To helt centrale begreber er nøglen til din fremtid i it-branchen

Boston Consulting Group har også en række anbefalinger til, hvordan man kan minimere risiciene ved de store it-projekter.

Blandt andet anbefales det, at man forsøger at dele projektet op i flere underprojekter, at man sørger for at de rette projektledere er hentet ind på et tidligt stadie, og at projektteamet fra starten får defineret projektets størrelse, forretningskravene, fordelene og omkostningerne.

Læs resten af anbefalingerne her.

Læs også:

Nedbrud, fejl og for meget it-makværk: Her er prisen, vi alle betaler

To helt centrale begreber er nøglen til din fremtid i it-branchen

Mød tre danske it-afdelinger: Knivskarpt fokus på drift, innovation og projektstyring

Kul under kode-kedlerne: Her udvikler TDC alle dine apps og streaming-løsninger

It-chefens 2015: Derfor skal du droppe kontrol-rollen og finde visionerne frem




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere