Artikel top billede

Sammenligning: Det her tilbyder Apple Music - og det her tilbyder Spotify og TDC Play

Apple har lanceret en ny musiktjeneste, Apple Music, som skal tage kampen op med blandt andet Spotify. Men hvad tilbyder Apple Music egentlig, som du ikke allerede kan få hos de andre tjeneste?

Overblik. Spotify er af mange blevet set som redningsplanken for musikindustrien, efter Apple-tjenesten iTunes et årti tidligere lagde grundstenene til at tage kampen op mod piraterne og tjene gode penge på musik. 

Spotify og lignende tjenesters streaming-teknologi har radikalt ændret vores måde at lytte til musik på.

Nu betaler vi for musik som en månedlig ydelse frem for at skulle overveje hvert musikkøb, som var det et luksusprodukt, vi under os selv. 

Apple vil have en bid af den kage, selv om streaming kun i et mindre omfang har vist sig at være rentabelt.

I hvert fald har Spotify stadig røde tal på bundlinjen, selv om selskabet har over 15 millioner betalende abonnenter. 

Apple Music er Apples plan for at få Apple tilbage i førertrøjen i musikkens verden.

Den apple'lske tjeneste blev fremvist mandag ved Apples udviklerkonference, WWDC, og selv om præsentationen var flot, så var de egentlige nyheder få.

Og det resulterede da også kun i en enkelt, hånlig kommentar fra Spotifys øverste direktør, Daniel Ek, på Twitter. To ord: "Oh Ok".

Vi har samlet en let oversigt over, hvad Apple Music tilbyder sat op i en sammenligning med, hvad både Spotify og TDC Play har, som er to af de mest benyttede musikstreamingtjenester i Danmark.

Priserne er endnu ukendte for Apple Music, lige som det også er ukendt, om vi overhovedet får tjenesten til Danmark i første omgang.

Apple har dog sagt, at tjenesten 30. juni åbner i "100 lande," og det skulle undre, hvis Danmark ikke var en af disse.

Ligeledes kommer prisen på de 9,99 dollar nok til at ligne mere de 99 kroner, som Spotify koster i Danmark.

Ligeledes ved vi endnu ikke, hvilken lydkvalitet Apple Music vil tilbyde. Det vil nok formentlig være i samme lydkvalitet som Spotify tilbyder.

Du kan se en større oversigt over de allerede eksisterende streamingtjenester, som Computerworld lavede sidste august her. 

 Apple MusicSpotifyTDC Play
Gratis?ja - tre måneder samt 24-timers radiokanalJa - gratis, så længe du vil høre reklamer"Ja"
Pris9,99 dollar
(formodentligt 99 kroner)

14,99 dollar for familieversion - Seks enheder
(formodentligt 149 kroner)

99 kroner

Familiepakke - to enheder - 149 kroner

Familiepakke - fem enheder - 299 kroner

Gratis for brugerne af TDC
Musikbibliotek30 millioner numre30 millioner numre20 millioner numre
LydkvalitetVides ikke endnu96 kbps
160 kbps
320 kbps (kun ved abonnement)
192 kbps - 320 kbps på web;
PlatformeiOS, OS X, Apple TV, web, Windows, Android til efteråretPS3/4, Windows Phone, iOS, OS X, Windows, Android
Blackberry, web, ekstra
iOS, OS X, Android, Windows Phone
Windows, web
Offline-musikJa ved betalingJa ved betalingJa
24-timers global radiokanalJa - sendt fra tre lokationer verden overNejNej
AirPlayJaJaJa

Læs også: Apple advarer: Dine højttalere kan gå i brand