Artikel top billede

Samsung og Red Hat går sammen i kæmpe-aftale - masser af nye produkter på vej

Samsung og Red Hat går sammen i tæt samarbejdsaftale om udvikling af nye løsninger. Med aftalen trækker Samsung fronterne yderligere op i forhold til Apple, som har indgået lignende aftale med IBM.

Samsung og Red Hat forener sig i et tæt samarbejde, som skal udmønte sig i en række mobil-løsninger rettet mod erhvervslivet.

De to selskaber vil sammen udvikle apps, som er 'klar til virksomhedsbrug og industri-specifikke' inden for områder som business intelligence, kunde-betjening, lager-styring og lignende.

De kommende løsninger skal distribueres via Red Hats nye mobil-applikations-platform, hedder det.

Alle de pågældende apps vil kunne køre på forskellige styresystemer og vil kunne konfigueres til at kunne kobles ind på alle de mest udbredte back-end systemer, oplyser de to selskaber.

Slag under opsejling

Aftalen mellem Samsung og Red Hat minder meget om den samarbejds-aftale, som IBM og Apple indgik for et års tid siden, og med det nye partnerskab tegner der sig et billede af, at der er et stort slag under opsejling på markedet for mobile erhvervsløsninger med Samsung og Apple i centrale roller.

Du kan få overblikket over denne kamp her: Kampen om erhvervskunderne: Sådan vil Samsung og Apple banke alle de andre

Med aftalen mellem IBM og Apple satser det for tiden pressede IBM hårdt på iOS som fremtidens styresystem for mobile erhvervsapplikationer, i det aftalen betyder, at massevis af IBM-teknologier kun skal oversættes til iOS.

Det kan du læse mere om her: Apple og IBM går sammen i kæmpe-aftale -IBM satser fuldt ud på iOS.

IBM og Apple har allerede lanceret mere end 20 fælles-produkter som følge af aftalen.

Red Hat er sammenlignet med IBM en miniput på erhvervsmarkedet. Til gengæld sælger Samsung rigtigt mange telefoner - også til erhvervslivet.

Umiddelbart ser aftalen dermed til at være mere fordelagtig for Red Hat end for Samsung, som længe har forsøgt at få et gennembrud på markedet for mobile erhvervsløsninger - blandt andet via Samsung Business-tjenesten.

Samsung har omvendt brug for nye initiativer, i det selskabet i nu halvandet år en støt nedtur med faldende nøgletal.

Det kan du læse mere om her: Nedtur fortsætter for Samsung: Indtjening styrtdykker

For begge de store samarbejdsaftaler gælder det, at de løsninger, som skal udvikles, skal være talrige og meget branche-specifikke.

Apple og IBM har eksempelvis lanceret Field Connect til teknikere i marken, Passenger Care til lufthavns-personale og Incident Aware til politi.

Samme model vil Samsung og Red Hat arbejde efter: Også her skal der hurtigt udvikles en meget stor vifte af ret snævre løsninger, som er rettet mod en enkelt funktion.

Hele fidusen er, at tjenesterne skal kunne øge effektivitet og værdiskabelsen i de enkelte virksomheder. Kan de det, er det ikke pris-skiltet, som er afgørende.

De to selskaber meddeler, at de nu vil sætte fulde sejl i arbejdet mod at opbygge et komplet økosystem af værktøjer, udviklere og partnere, der skal være med til at udvikle løsninger på Red Hats nye mobile platform.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere