Artikel top billede

Uro blandt Atea-investorer: Storaktionær graver i bestikkelsessagen

Udenlandsk investeringsfond i gang med at undersøge Ateas rolle i bestikkelsessagen fra Region Sjælland. Meget usædvanlig fremgangsmåde, siger erfaren virksomhedsrådgiver.

Usikkerheden om it-firmaet Ateas rolle i bestikkelsessagen i Region Sjælland får nu en stor Atea-aktionær til at reagere.

En udenlandsk investeringsfond, der på vegne af en stribe mindre aktionærer angiveligt kontrollerer op mod fem procent af Ateas aktier, er på egen hånd begyndt at indsamle informationer om sagen.

Det fortæller en ledende medarbejder i investeringsfonden til Computerworld.

Den pågældende har selv henvendt sig til Computerworld og udtaler sig anonymt og på betingelse af, at navnet på investeringsfonden ikke kommer offentligt frem.

Den pågældende siger samtidig, at man ved at henvende sig til Computerworld håber at få mere viden om bestikkelsessagen.

Angiveligt er man især interesseret i at få klarlagt, hvad Ateas ledelse har vidst om sagen, og hvornår sagen blev anmeldt til politiet.

"Vi henvender os som investor alene for at få en bedre fornemmelse af, hvad Ateas ledelse vidste om den her sag og hvor stor tillid, der generelt er til Ateas ledelse," siger kilden til Computerworld.

Kilden understreger samtidig, at man har stor respekt for Ateas resultater, samt at man har tillid til, at ledelsen driver virksomheden effektivt.

Højst usædvanligt

At en professionel aktie-forvalter på den måde søger informationer direkte hos pressen, er ifølge seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet ikke noget, man ser hver dag.

"Det er højst usædvanligt, at en investor søger den slags oplysninger ved at kontakte udvalgte journalister. Det kan være udtryk for, at man som investor gerne vil vide, om der er flere ubehagelige ting på vej i pipelinen," siger Lars Krull.

Når en investor på den måde selv begynder at indsamle informationer om et firma eller en konkret sag, kan det være udtryk for frustration hos investorerne.

"Investorerne er givetvis trætte af at politiet, offentlige kunder og Ateas ledelse måske ved mere end dem selv om den her sag," lyder det fra Lars Krull.

Atea har i kølvandet på bestikkelsessagen måttet nedjustere sine forventninger til sit kommende regnskab.

Uroen om selskabet har fået aktiekursen til at falde med omkring tyve procent, hvad der svarer til et fald i aktieværdien på omkring halvanden milliard kroner.

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommenter fra bestyrelsesformand og storaktionær i Atea, Ib Kunøe.

Læs også:

Fængslet Atea-ansat styrede bestikkelseskonto

Analyse: Bestikkelsessagen er et forretningsopgør, der løb af sporet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere