Artikel top billede

Sigtede i bestikkelsessag skal blive i fængsel: Varetægtsfængsling forlænges

De tre varetægtsfængslede i bestikkelsessagen fra Region Sjælland er gået med til frivillig forlængelse af fængslingen i yderligere to uger. Bagmandspolitiet graver videre i, hvad pengene på den særlige Atea-konto 2840 er blevet brugt til.

De tre personer, som fortsat sidder fængslet i sagen om bestikkelse i region Sjælland, skal blive bag lås og slå i yderligere to uger.

Forlængelsen af varetægtsfængslingen skulle ellers have været for retten i morgen torsdag.

Men Retten i Næstved oplyser til Computerworld, at Bagmandspolitiet i dag har meddelt, at der er indgået aftale mellem anklagemyndigheden og de varetægtsfængslede om frivillig forlængelse af fængslingen.

Hos Bagmandspolitiet bekræfter politiinspektør Michael Hellensberg, at der er indgået en aftale om automatisk forlængelse af fængslingerne.

Det betyder, at det juridiske slagsmål er aflyst, og de tre fængslede slipper for at møde op i retten i morgen.

"De tre varetægtsfængledes forsvarere har efter aftale med anklagemyndigheden besluttet, at deres klienter frivilligt lader sig fortsat varetægtsfængsle i 14 dage," siger Michael Hellensberg.

Han begrunder ønsket om forlængelse af fængslingen med risikoen for, at de sigtede på fri fod kan påvirke vidner og lægge hindringer i vejen for efterforskningen.

Indtil videre er i alt 13 personer sigtet i sagen, som kom frem, da politiet 9. juni anholdt de 13 sigtede og fortog en stribe ransagninger af blandt andet de sigtedes private hjem og it-firmaet Ateas danske hovesæde i Ballerup.

Efterfølgende blev seks personer varetægtsfængslet på en mistanke om bestikkelse og ulovligt læk af informationer fra et it-udbud i Region Sjælland.

I sidste uge løslod Østre Landsret tre af de fængslede, mens de øvrige tre nu altså nu får forlænget deres fængsling frem til den 16. juli.

Det kan du læse mere om her: Korruptionssag: Derfor er kun tre af de seks varetægtsfængslede it-topfolk blevet løsladt

Samtlige sigtede i sagen nægter sig fortsat skyldige.

Den frivillige aftale om forlængelse af varetægtsfængsling kan altså ikke tages som udtryk for at de fængslede erkender, at de har deltaget i ulovligheder.

Efterforskningen følger pengene

Når de tre fængslede og deres forsvarer kaster håndklædet i ringen, får Bagmandspolitiet yderligere tid til at grave sig ned i sagen.

Michael Hellensberg oplyser, at efterforskningen er koncentreret om penge-transaktioner på den særlige Atea-konto 2840, som ifølge politiet er blevet brugt til at betale for blandt andet en luksus-rejse til Dubai, hvor nuværende og tidligere medarbejdere i Atea og Region Sjælland deltog.

"Vi efterforsker konto 2840 i forhold til, hvad det er for nogle penge, der er gledet ud og ind af den konto, og hvad de er blevet brugt til," siger han.

Anklageren i sagen har tidligere antydet, at der kunne være flere sigtelser og anholdelser på vej i sagen.

Det ønsker Michael Hellensberg ikke at kommentere, men oplyser, at man her og nu fokuserer på de relationer, der har været mellem Atea og Region Sjælland.

"Vi er lige nu nødt til at koncentrere os om de forhold, som er omfattet af den anmeldelse, som er udgangspunktet for vores efterforskning," siger han.

Han bekræfter dog, at Bagmandspolitiet også interesserer sig for indkøbsaftaler mellem Regions Sjælland og Atea.

"Alt hvad der handler om de aftaler, der knytter sig til sagen, er vi nødt til at gennemgå meget nøje," siger Michael Hellensberg, som dog ikke vil kommentere, hvor langt politiet er kommet i den del af efterforskningen.

Læs også:

Løsladt top-chef i 3A-it: Det var ikke bestikkelse - sådan hang ordningen sammen

Forsvarer i bestikkelsessag: Sigtelse mod it-topchef er ved at smuldre




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere