Artikel top billede

Uber: Bliver Tesla klar med en selvkørende bil, så køber vi dem allesammen

Den kontroversielle taxa-tjeneste Uber er klar til at købe alle de selvkørende biler, som Tesla kan producere.

Det kontroversielle taxa-selskab Uber har store planer for fremtiden, hvor selskabet sigter efter at blive den førende udbyder af transport-løsninger i verden.

Står det til det pengestærke selskab, der i dén grad har investorernes tillid, skal det blandt andet ske ved hjælp af lækre, selvkørende el-biler fra Tesla.

I hvert fald har Ubers topchef, Travis Kalanick, sagt til bestyrelsesmedlem i Tesla, Steve Jurvetson, at Uber fra 2020 vil købe alle de selvkørende biler, som Tesla overhovedet kan producere.

"Travis [Kalanick, red] har fornylig sagt til mig, at han vil købe hele den estimerede produktion på 500.000 biler, hvis Tesla stadig er uafhængig i 2020. Han har forsøgt at få fat i Elon [Musk, ejer af Tesla. Red], men han har aldrig ringet tilbage," lyder det fra Steve Jurvetson til Computerworlds amerikanske søstermedie.

Selvkørende biler fra 2020

Tesla har haft stor succes med selskabets lækre el-biler.

Du kan læse Computerworlds test af en Tesla her: Test: Teslas opdaterede Model S - med autopilot og 400 heste

Stifter og ejer Elon Musks plan er, at Tesla skal være klar med en selvkørende bil i 2020. Han har dog ikke sagt noget om, hvor mange biler, Tesla planlægger at kunne bygge om året.

Også Google og andre er langt fremme med at udvikle selvkørende biler, som der er store forventninger til, da de eksempelvis kan løse mange trængselsproblemer, fordi de vil kunne køre meget tæt uden at kollidere.

Steve Jurvetson fra Tesla siger, at farten nok bliver lav - omkring 40 kilometer i timen i by-områder - men at de til gengæld vil kunne køre meget mere effektivt og dermed vil kunne komme hurtigere og langt mere sikkert frem.

For et taxa-firma som Uber vil de selvkørende biler give god mening, i de i hvert fald indledningsvist mest vil give mening i by-områder, hvor taxa-branchen finder sit grundlag, mens taxa-firmaet altså vil kunne spare en chauffør væk.

Læs også:

Her er udfordringerne med selvkørende robotbiler i Danmark

Audi-chef: Vi har selvkørende biler om få år

Dur de overhovedet? Googles førerløse biler indblandet i en stribe uheld

Gik i vasken i sidste øjeblik: Så tæt var Google på at købe Tesla for 40 milliarder kroner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere