Artikel top billede

(Foto: Matt, cc by 2.0)

Lille dansk it-firma scorer global hardware-ordre til halv milliard kroner

Det danske it-firma eGiss skal over de næste fem år levere for næsten en halv milliard kroner Lenovo-pc'er til global bryggeri-koncern. Læs her, hvordan aftalen kom i stand.

Den sydafrikanske bryggeri-gigant SABMiller har valgt den danske hardwareforhandler eGiss, som total-leverandør af pc'er, tablets og tilbehør til 45.000 af koncernens ansatte.

Kontrakten løber over de næste fem år, hvor eGiss sammen med Lenovo, skal stå for at bryggeri-koncernens kontorer i Latinamerika, Europa og Afrika bliver holdt opdateret og kørende.

Direktør i eGiss, Jesper Ravn, fortæller, at den samlede kontraktsum er tæt på 500 millioner kroner.

Dermed tager eGiss endnu et skridt på vejen til at etablere sig som en væsentlig spiller som totalleverandør af hardware til store globale koncerner.

Udover SABMiller har eGiss i forvejen globale koncerner som Tetra Pak, Cowi og Bestseller på kundelisten.

"Aftalen med SABMiller er en meget stor sag for os, som betyder, at vi nu åbner kontor og lager i Sydafrika," fortæller Jesper Ravn til Computerworld.

EGiss har i forvejen salgskontorer og lageranlæg i Kina, USA og i Danmark, hvor selskabet samarbejder med it-distributøren DCC i Hinnerup ved Aarhus, som ifølge Jesper Ravn ejer 80 procent firmaet, mens han selv sidder på de resterende 20 procent.

Vækst på 50 procent

Det er kun to år siden, at eGiss etablerede sin forretning, og der er allerede så godt gang i butikken, at Jesper Ravn forventer, at firmaets 21 ansatte i år runder en omsætning på 300 millioner kroner.

Det er en vækst på omkring 50 procent.

Store internationale koncerner ser ifølge Jesper Ravn en god fidus i at overlade levering og servicering af it-hardware til en global leverandør.

"For at få en forretning som vores til at hænge sammen skal man tilbyde kunderne en både simpel og vidtfavnende kontrakt, der gælder i alle de markeder, hvor kunden er. Og så skal man være dygtig til at overholde sine leveringsaftaler. Til gengæld slipper kunderne for at skulle forhandle pris og leveringsbetingelser fra gang til gang. Det synes en stor global virksomhed ofte, er en rigtig god ide," siger Jesper Ravn.

Den store hardwareaftale med det sydafrikanske bryggeri betyder dog ikke, at hverken Jesper Ravn eller de øvrige ejere i eGiis bliver forgyldte.

"Nej. Vi har ikke planer om at ændre vores overskudsgrad fra 2014, hvor vi fik et overskud før skat på 7,9 millioner kroner ud af en omsætning på lige over 200 millioner kroner," siger Jesper Ravn.

Læs også:

Millionerne ruller ind hos nystartet dansk it-firma

Danske DCC tjener kassen på at gøre genbrugs-pc'er sexede




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere