Artikel top billede

Nye iPhones på vej? Apple udsender kryptisk indbydelse til ny event

Er Apple klar med nye iPhones? Meget tyder på det.

Apple har indbudt den amerikanske presse til en produktpræsentation onsdag den 9. september, hvor det ventes at den californiske virksomhed vil præsentere os for nye iPhones og muligvis også et nyt Apple-TV.

Det fremgår af en invitation som det californiske firma netop har udsendt til den amerikanske presse.

Invitationen indholder den kryptiske tekst "Hey Siri, give us a hint," og består derudover af et Apple-logo trykt på en mørkeblå baggrund. Det er desuden værd at bemærke, at invitationen gør brug af elementer fra Siris brugerflade.

Samme design, men mange nyheder

Det gættes på at den nye iPhone vil få navnet iPhone 6s, og den vil givetvis komme i to størrelser. Akkurat som det er tilfældet med den eksisterende model. 

Apple har tradition for at præsentere en såkaldt "s-telefon" hvert andet år. De er kendtegnet ved at have et design, der er næsten identisk med den forrige version, men til gengæld er blevet udstyret med en række nye funktioner og en hurtigere processor. 

De nye iPhones ventes at gøre brug af den trykfølsomme "forcetouch-teknologi", der i dag bliver brugt i Apple Watch. Forcetouch gør skærmen i stand til at registrere, hvor hårdt brugeren trykker på skærmen. 

Derudover vil iPhone 6s ifølge Apple-bloggen 9to5mac også blive udstyret med et bedre 12 megapixel kamera og en hurtigere LTE-forbindelse. 

Video-bloggen Unbox Therapy hævder desuden at være kommet i besiddelse af chassiset til iPhone 6s og har konstateret, at Apple gør brug af et stærkere chassis, der mindsker risikoen for at telefonen bliver bøjet

Nyt Apple-tv på vej

Apple ventes ligeledes at præsentere en ny udgave af sin Apple-tv-boks. 

Der har længe været rygter om et nyt Apple-TV, men ifølge det amerikanske website Buzzfeeds velinformerede tech-journalist John Paczkowski vil Apple langt om længe være klar til at præsentere boksen ved den forstående event. 

Tv-boksen ventes at få et nyt tyndere design og blive udstyret med en ny fjernbetjening med en touchpad. Derudover ventes den også at få et nyt styresystem med dertilhørende App Store samt en API, der gør det muligt at udvikle apps til den.

Der har desuden længe gået rygter om, at Apple vil gøre det muligt at kontrollere tv-boksen via den digitale assistent Siri. Et rygte som givetvis får ekstra næring af invitationens kryptiske henvisning til Siri. 

Læs også:
Brikkerne falder langsomt på plads: Sådan bliver det nye Apple-TV

Stor kamerasammenligning: Så flotte billeder tager de bedste smartphones i 2015




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere