Artikel top billede

(Foto: /)

Software-boom under opsejling: Derfor skal vigtige applikationer skiftes ud

Efter at have holdt liv i gamle applikationer i en årrække, er tiden - og økonomien - inde til en større modernisering af virksomhedens software.

Alt for mange virksomheder med en del år på bagen lider under den it-legacy, de slæber rundt på.

Det er et stigende problem i en tid, hvor innovation, time-to-market og agilitet er centrale begreber i de fleste virksomheder.

Læs også: Gumpetunge it-systemer er et kæmpe-problem for din virksomhed - men der er en løsning

Som vi skrev tidligere på ugen, findes der heldigvis løsninger på problemet med legacy-it, men hvor højt prioriterer virksomhederne egentlig den nødvendige modernisering af it-miljøet?

Det har analysefirmaet Gartner et bud på med udgangspunkt i en ny undersøgelse.

Her skriver Gartner, at der på globalt plan vil blive spenderet 7,5 procent mere på enterprise software i 2015 i forhold til sidste år, så beløbet i alt når op på næsten 150 milliarder dollars.

Den vækst ventes at fortsætte frem til 2019, men det interessante er, at væksten primært er drevet af et presserende behov for modernisering af softwaren i mange virksomheder og det markante fokus på digital transformation.

"Størstedelen af investeringerne går til modernisering, til at at tilføje nye funktioner eller til at erstatte forretnings- og kontorapplikationer, der har haft et langt liv," lyder det fra Gartner.

Så højt prioriteres moderniseringen

I Gartner-undersøgelsen svarer 45 procent af respondenterne, at mindst et af de fem højst prioriterede it-projekter i virksomheden er en modernisering af on-premise kerne-applikationer i virksomheden.

Yderligere 41 procent indikerer, at det at udvide mulighederne med kerne-applikationer er en top-fem-prioritet.

Ikke overraskende kan Gartner også konklusere, at software as a service fortsat vinder frem i virksomhederne.

Det er interessant, at det for leverandørerne på sigt vil føre til et mere forudsigeligt mønster i omsætningen, da der bliver tale om en løbende indtjeningen og ikke store klumper, som det tidligere har været tilfældet.

Læs også:

Gumpetunge it-systemer er et kæmpe-problem for din virksomhed - men der er en løsning

To helt centrale begreber er nøglen til din fremtid i it-branchen

Derfor er dit ERP pludselig blevet håbløst forældet

Her er it-organisationen delt op i to afdelinger med 25 ansatte i hver




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere