Artikel top billede

Apples nye datacenter i Foulum kan blive dyr for viborgenserne - fjernvarmeregning truer

Det kan komme til at koste viborgenserne dyrt, hvis det som planlagt skal lykkes at genbruge overskudsvarmen fra Apples kommende datacenter i Foulum.

Apples kommende kæmpe-datacenter i Foulum uden for Viborg kan blive en bekostelig affære for viborgenserne.

Ifølge Børsen vil det nemlig kræve betydelige investeringer i det lokale fjernvarmenet, hvis varmen fra datacenteret skal kunne genbruges til opvarmning af huse.

Ifølge avisen har formanden for en sammenslutning af kritiske fjernvarmeforbrugere i Viborg, Ole Jespersen, 'hørt tallet' 250 millioner kroner i ventende investeringer, men meget er uklart, da forbrugerne ikke har indsigt i forhandlingerne med Apple.

Ifølge Børsen har Apple i et slideshow fremsendt til et lokalt oplysningsmøde meddelt, at selskabet vil levere vand på 25 grader til det lokale fjernvarmenet.

Det betyder, at der som minimum skal investeres i en varmepumpe, der kan opvarme vandet yderligere til de nødvendige 55 grader, samt i et nyt rørsystem, der kan sikre, at vandet temperatur holdes på et højt niveau.

Det danske hostingfirma Jaynet anvender en lignende model med en tilkoblet varmepumpe, der gør det muligt for selskabet at levere overskudsvarme til fjernvarmenettet fra selskabets datacenter på 2.000 kvadratmeter i Glostrup.

Det kan du læse mere om her: Sjællandsk it-firma laver 'en Apple' - datacenter skal levere varme til husstande

Ved ikke hvad der op eller ned

Viborgs borgmester, Torsten Nielsen (K), siger til Børsen, at han ikke "aner, hvad der op eller ned i det her," men at der "ikke er truffet nogen beslutninger om, hvordan det rent praktisk skal løses."

Energi Viborgs direktør, Christian Hagelskjær, har tidligere fortalt om fjernvarmeplanerne til Computerworld.

Ifølge ham er det planen, at overskudsvarmen skal opvarme 15.000 husstande i Viborg, når anlægget er fuldt udbygget.

Apples topchef, Tim Cook, har tidligere meddelt, at alle selskabets nye datacentre i Europa skal være CO2-neutrale.

Apple har således allerede sikret sig, at selskabet kan gøre brug af grønne energikilder til det kommende datacenter som eksempelvis vindmølle-energi eller strøm fra norske og svenske vandkraft-værker, som sender strøm sydpå via den såkaldte Konti-Skan-forbindelse, der ligger i umiddelbar nærhed af Foulum-centeret.

Læs også:

Apples danske datacenter skal opvarme 15.000 husstande

Mail afslører: Apple havde planer om stort udviklingscenter i Viborg - men blev ikke til noget

Overblik: Så vildt bliver Apples kæmpe-byggeri i Foulum




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere