Artikel top billede

Apple og Cisco indgår tæt partnerskab: Vil give helt nye muligheder for iPhone og iPad i virksomhederne

Apple har fået benet inden for hos verdens største netværksproducent, Cisco. Ny tæt partneraftale vil give Apple hidtil usete muligheder for for alvor at integrere helt tæt med erhvervslivets netværk. Se her, hvad det konkret vil kunne føre til.

Apple forsøger med et nyt partnerskab at finde en vej ind mod det eftertragtede erhvervsliv, som selskabet så gerne vil være en af de foretrukne leverandører til.

Det har længe været en generel udvikling i it-brugen i virksomhederne, at mobile enheder er begyndt at afløse traditionelle 'faste' enheder.

Det har været tilfældet i årevis med telefonopkald, hvor omkring 30 procent af telefonopkaldende i verdens virksomheder i dag bliver foretaget med mobiltelefoner.

Samme udvikling finder sted på andre områder, hvor mobile enheder og apps gradvist vinder indpas som afløser for de klassiske it-løsninger i virksomhederne.

det muligt for virksomheder eksempelvis at route telefonopkald over egne netværk samt at prioritere og fordele (iOS-)apps efter virksomhedens ønsker.

Ingen datoer

Cisco og Apple har endnu ingen datoer for konkrete løsninger, som skal udmøntes af det nye partnerskab.

Der er derfor indtil videre blot tale om en vision om at kombinere mobile virksomheds-løsninger og klassiske virksomheds-løsninger.

Cisco vil dog godt fortælle, at det er planen, at partnerskabet skal udmønte sig i tættere integration mellem de mobile enheder og virksomhedernes netværk.

Det kan give mulighed for eksempelvis tæt integration mellem medarbejdernes iPhones og deres fastnet-kontor-telefoner samt mulighed for langt bedre kontrol over mobiltrafikken fra virksomhedens side.

Det vil eksempelvis betyde, at virksomheds-relaterede opkald på medarbejdernes iPhones vil blive integreret i virksomhedens it-infrastruktur, så de kan trackes og logges på samme måde, som det er tilfældet med opkald på virksomhedernes skrivebords-telefoner.

Det har ikke været muligt tidligere, lyder det fra Cisco, som peger på vigtigheden af et velfungerende lognings-system i en tid præget af skrappere og skrappere regler for sikkerhed, compliance og lignende.

Det kan du læse mere om her: Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed

En tæt system-integration kan også meget vel føre til, at medarbejderne vil kunne overføre iPhone-opkald til deres skrivebords-telefon med et enkelt klik fremfor som i dag at skulle ringe op på ny.

Netop kontrol over den trafik, der ryger ind og ud af mobiltelefonerne, som avendes både privat og professionelt, har i årevis været en løbende bekymring for de sikkerheds-ansvarlige it-afdelinger og CIO'er, som fortsat kæmper for at finde sikre metoder til at håndtere trafikken.

Samtidig vil kvaliteten og sikkerheden i netværks-baserede opkald altid være langt bedre end i mobil-netværk, lyder det fra Cisco.

Aftalen vil ifølge parterne også kunne føre til, at virksomhederne - forudsat de anvender udstyr fra Cisco - vil kunne prioritere data-trafik app for app.

Det betyder eksempelvis, at et sygehus-netværk automatisk vil kunne sørge for, at en læges iPad-baserede video-konference med en patient altid får tildelt plads på netværket, mens en patients samtidige YouTube-kiggeri af 'sjove hundetricks' får mindre plads.

Ligeledes vil anlægget automatisk kunne ned- ogopprioritere software-opdateringer og lignende efter behov.

Apple har i mange år haft et solidt fodfæste blandt privatbrugerne, men har det sværere, når det gælder virksomheds-markedet.

Tidligere aftale med IBM

Selv om mange topchefer og andre medarbejdere ejer en iPhone, er det fortsat problematisk for mange it-chefer at få integreret iPhone-telefonerne ordentligt og sikkert med virksomhedens øvrige it-infrastruktur.

Apple indgik i fjor en stor aftale med IBM, der har et solidt brand i virksomhederne som leverandør af nogle af de store it-systemer til erhvervslivet.

Denne aftale har udmøntet sig i en række helt nye, erhvervsrettede IBM/iOS-apps.

Det kan du læse mere om her: Apple og IBM går sammen i kæmpe-aftale - IBM satser fuldt ud på iOS

Ifølge analytikere er den nye aftale mellem Cisco og Apple langt mere gavnlig for Apple, end den er for Cisco.

Det skyldes, at Cisco som verdens største leverandør af netværks-udstyr i meget høj grad kan blive en kanal ind i erhvervslivet for iPhone og iPad, når Apple med partneraftalen først begynder at kunne give iPhone og iPad særlige fordele i forhold til konkurrenterne.

Der har tidligere været rygter fremme om, at Apple er på vej med en helt ny, erhvervsrettet business-iPad med en række særlige business-features, hvilket vil give god mening i kølvandet på den nye aftale med Cisco.

Trods Apples enorme succes i de senere år kan selskabet som alle andre se, at fremtidens guld og grønne skove ligger i erhvervsløsningerne og ikke i konsumer-markedet, hvor priserne er under pres fra ikke mindst de mange fremadstormende kinesiske leverandører samt Microsoft, som sælger Lumia-telefoner ganske billigt.

Du kan læse mere om Apples enorme succes her: Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?


Apples produkter har om nogen for alvor været motor under hele 'bring your own device'-bølgen, hvor medarbejdere i millionvis som den største selvfølge er begyndt at medbringe deres egne devices på arbejdspladsen og her forventer, at de kan anvende dem til arbejds-opgaver.

Det er en position, som Apple ser muligheder i.

Skal CIO'erne for alvor tage de mange iPhones og iPad-computere ind i varmen kræver det imidlertid, at han kan få de rigtige apps, at sikkerheden er god og at den pågældende mobile platform nemt kan kobles sammen med de eksisterende forretnings-processer.

Det er noget, som Apple hidtil har haft svært ved, mens eksempelvis den rivaliserende Windows-platform i dag er konstrueret med skarpt fokus på erhvervslivets behov og samtidig nemt kan kobles sammen med det betragtelige antal business-systemer, som Microsoft i dag har i marken.

Både Google, Samsung, Oracle og Microsoft er med fuld blæs på alle cylindre i gang med at byde sig til over for erhvervslivet.


Læs også:

Apple og IBM går sammen i kæmpe-aftale - IBM satser fuldt ud på iOS

Øjner guld og grønne skove: Apples forgyldte vej mod at blive leverandør af erhvervs-it

Fra problembarn til dengse: Sådan bliver iPhone en firmatelefon

Apples erhvervs-planer tager form: Sådan skal du kapres som kunde.

Kampen om erhvervskunderne: Sådan vil Samsung og Apple banke alle de andre

Google klar med 'Android for Work' - sådan vil Google få virksomhederne til at skifte til Android




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere