Artikel top billede

Langt om længe: Facebook bygger 'dislike'-knappen

Facebook er gået i gang med at teste en 'dislike'-funktion på sit sociale medie. Facebook-boss Mark Zuckerberg understreger, at der ikke er tale om en hade-knap, men en mulighed for at tilkendegive andre følelser end de positive.

På verdens største sociale medie Facebook med omkring en milliard aktive brugere har folk i et årtis tid kunnet hæve tommeltotten til et 'like' over en statusopdatering, der vakte glæde.

I årevis har Facebook-brugerne også efterlyst et modstykke, hvor man kunne udtrykke misbehag over en vens brækkede ben eller bare give sin utilfredshed til kende.

Facebook har dog ikke ønsket at introducere en dislike-knap, hvor tomlen vender nedad, da det har været vurderet, at det ville skabe en negativ stemning på sitet.

Men nu har piben fået en anden lyd, og Facebook er vendt rundt på en tallerken, skriver CNBC blandt flere medier.

"Folk har spurgt om 'dislike'-knappen i flere år, og formentlig har hundredvis spurgt om dette. I dag er en speciel dag, fordi det er dagen, hvor jeg rent faktisk kan sige, at vi arbejder på sagen, og vi er meget tæt på at teste funktionen," lød det fra Facebook-boss Mark Zuckerberg i går tirsdag ifølge CNBC.

Ikke en hade-knap

Facebook-stifteren og chefen for det store sociale medie understregede samtidig, at Facebook ikke er interesseret i at indføre et pointsystem, hvor folk kan stemme statusopdateringer op eller ned med de virtuelle tommelfingre.

"Du ønsker jo ikke at dele et vigtigt øjeblik for dig, og så blive mødt af nogen, der nedstemmer det," forklarede Mark Zuckerberg.

Han fortalte, at dislike-funktionen skal bruges til at udtrykke følelser, der ikke kun er positive.

"Hvis du deler noget, der er sørgeligt, så føles det måske ikke så rart for folk at 'like' den opdatering," forklarede Mark Zuckerberg.

Hvornår du kan sende et dislike til en af dine venners mere triste opdateringer, afslørede Facebook-stifteren ikke.

Han sagde dog, at funktionen var overraskende kompleks at udvikle, hvilket er årsagen til, at den først bliver rullet ud på det store sociale medie efter solid gennemtestning.

Læs også:
Psykolog: Derfor har vi så travlt med at Facebook-opdatere om flygtninge

Domstol tvinger Facebook til at acceptere skøre brugernavne




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere