Artikel top billede

Kunde forlanger kæmpe-erstatning fra HP: System endnu ikke færdigt efter 10 år

Amerikansk delstat anvender fortsat gammelt mainframe-system fra 1960'erne, fordi HP efter 10 år endnu ikke har været i stand til at levere en afløser. Nu hives HP i retten.

Det er ikke kun i Danmark, at leverancer af store, offentlige it-systemer kan trække ud.

Herhjemme har vi senest set Skats kuldsejlede EFI-system blive lagt i graven efter otte års udviklingsarbejde og samlede udgifter og tab i milliard-klassen, hvilket du kan læse mere om her: Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler

Også i USA har de bøvl med store offentlige systemet.

Således trækker den amerikanske delstat Michigan nu Hewlett-Packard i retten med krav om betydelig erstatning.

Det sker efter, at HP ikke har været i stand til at levere et stort it-system, som Michigan afgav bestilling på for hele 10 år siden.

Kontrakten mellem parterne blev indgået i 2005. Det nye system skulle erstatte delstatens mainframe-baserede it-system, der blev taget i anvendelse i 1960'erne.

På grund af den manglende levering, anvender delstaten fortsat det gamle mainframe-system, der blandt andet bliver brugt til registrering af køretøjer.

Det var aftalen, at det nye system efter en udskydelse skulle leveres i 2010, men dette skete ikke.

Indtil videre har delstaten betalt 350 millioner til HP for den ikke-leverede ordre. Delstaten forlanger nu 75 millioner kroner retur, ligesom staten forlanger al kildekode udleveret.

Nok at se til

HP har ellers nok at se til for tiden, hvor fire års konstant og dramatisk nedtur har ført til en markant reduktion af medarbejderstaben samt en total opsplitning af det store selskab, der engang var verdens største it-firma.

Det kan du læse mere om her: Nedtur fortsætter: HP's omsætning falder for 16. kvartal i træk

På den juridiske side indgik HP tidligere på året forlig med PGGM Vermogensbeheer B.V om selskabets køb af det omstridte it-selskab Autonomy.

Det forlig kostede HP omkring en halv milliard kroner.

Læs også:

[b]HP vil af med hver 10. medarbejder: Danske ansattes fremtid svæver i det uvisse

Computerworld-læsere: Derfor plages det offentlige stadig af ekstremt dyre it-skandaler

Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to[/b]




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere