Artikel top billede

Skyldig eller ikke-skyldig: Sådan håndterer du advokatkrav om brug af Popcorntime

Har du modtaget krav om erstatning for brug af Popcorntime, er her gode råd til, hvad du skal gøre - både hvis du er skyldig og uskyldig.

Interview: I sidste uge sendte advokatfirmaet Opus et brev til flere hundrede danske brugere af den ulovlige film-tjeneste Popcorntime.

Teksten indeholder et erstatningsbeløb, som Opus klient forventer at få indbetalt som erstatning for brug og distribution af beskyttet indhold via Popcorntime.

Der bliver gået til stålet med pris-kravene, og en enkelt film kan udløse et krav på op til 2.200 kroner.

Læs mere om det her: Masser af danskere fanget i Popcorn Time-fælde: Nu falder der krav om erstatning

Men hvordan skal du egentlig forholde dig, hvis du modtager en henvendelse fra Opus' klient, der hedder Scanbox Entertainment?

"Hvis du intet kender til sagen, så mener jeg ikke, du skal betale erstatningskravet," siger Clement Salung Petersen, Lektor, JUR Center for virksomhedsansvar på Københavns Universitet.

"I dette tilfælde vil jeg anbefale, at du straks skriver et brev, hvor du beskriver din uskyld og afviser kravet."

Ret eller ikke ret

Præcis hvordan sagen udvikler sig, er naturligvis svært at spå om.

"Det kan være, at Opus og deres klient vil være tilfredse med at nogle betaler erstatningen, eventuelt sender en rykker og så lader sagen ligge. Det ved vi ikke," siger han, og fortsætter:

"Det kan også være, at de sager, hvor beviserne er solide, bliver hevet i retten."

Erstatningskravene er udsendt til brugerne via ip-adresser, kombineret med oplysninger fra internetudbyderen. Er det grundlag solidt nok som bevismateriale. Der kan være mange tekniske spidsfindigheder ind over, eksempelvis flere brugere på samme ip-adresse?

"Det er overladt til dommeren. Hvis han er overbevist, når alle beviserne er gennemgået, så er det godt nok. Det beror på en konkret vurdering."

To konkrete sager

Har der tidligere været lignende sager, hvor den anklagede blev kendt skyldig?

"Der har været et tilfælde i forbindelse med en torrent-bruger, der blev dømt. Han erkendte i retten, at han boede alene, havde installeret fildelingsværktøjer og krypteret sit trådløse netværk. Den sag var ret tydelig."

Og uskyldig?

"Det er der også. Moderen i en familie stod som internet-abonnent og blev hevet i retten for fildeling. Hun anede dog intet om fildeling, og hun kunne ikke redegøre hvem, der havde delt filer. Hun blev frikendt, fordi man ikke kunne bevise, hvem den skyldige var."

Har forældre ikke ansvaret for eksempelvis børn eller bekendte, der bruger internetforbindelsen?

"Som internetabonnent har man ikke noget objektivt ansvar for, hvad andre i ens husstand bruger ens internetforbindelse til. Forældre har dog en vis tilsynspligt i forhold til deres børn, så hvis forældre for eksempel er bekendt med, at børnene fildeler ulovligt, bør de reagere herpå. Som forældre hæfter du desuden for dine hjemmeboende børns skadegørende handlinger med op til 7.500 kr. for hver skadegørende handling," fortæller han.

Læs også om de konsekvenser, der kan være, hvis du ikke betaler: Advokat: Her er konsekvenserne hvis ikke du betaler opkrævning fra Popcorntime

Hvis man er skyldig, skal man så hoste op med pengene?

"Hvis du er skyldig, så bør du gå til en advokat for at få vurderet din retsstilling. Advokaten vil kunne vurdere, hvor stor risikoen for en retssag er - og hvordan den i givet fald må antages at ville falde ud. På den baggrund kan man overveje at gå med til et forlig," siger Clement Salung Petersen.

Mangler regler for erstatning

I dag er der ikke tydelige retningslinjer for hvornår, der må udsendes disse erstatningssager, og hvordan man udregner erstatningsbeløbene.

Ser man på Tyskland har disse erstatningssager eksisteret i mange år.

Det har næsten været en industri for advokater, der hele tiden har hævet erstatningsbeløbet, og blevet grådigere og grådigere.

Lovgiverne i landet har ligefrem været nødt til at gribe ind og sætte et maksimum på erstatningsbeløb.

Hvad mener du? Skal der også være faste retningslinjer i Danmark? 

Læs også:
Advokat: Her er konsekvenserne hvis ikke du betaler Popcorntime-opkrævningen

Computerworlds læsere: Derfor bruger vi pirat-tjenester

Netflix' masterplan er filmverdenens værste mareridt - men kunderne jubler

To fynboer anholdt af politiet for streaming-info på website

Popcorn Time-grundlægger: Vi blev tilbudt millioner for at sprede malware til brugerne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere