Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Ny rapport afslører: Store it-indkøb i Region Sjælland kom aldrig i udbud

En rapport afslører, at it-indkøb for et trecifret millionbeløb i Region Sjælland aldrig er blevet sendt i udbud. Det strider mod udbudsreglerne.

Indkøb af it-udstyr i Region Sjælland for 132 millioner kroner er i strid med reglerne aldrig blevet "behørigt konkurrenceudsat".

Det fremgår af en undersøgelse, som konsulentfirmaet Rambøll har gennemført for regionen.

Rambøll-undersøgelsen blev sat i værk i juni i år i forlængelse af den såkaldte bestikkelsessag, hvor 13 medarbejdere i regionen og de to it-firmaer Atea og 3A-it blev sigtet og for nogles vedkommende varetægtsfængslet.

En it-chef hos Region Sjælland er siden blevet bortvist fra sit job, og samme skæbne er overgået en højtplaceret chef hos Rigspolititet.

De sigtede er mistænkt for at have givet og modtaget blandt andet rejser og hotelophold til gengæld for fortrolige prisoplysninger i forbindelse med et konkret udbud af en stor indkøbsaftale.

Rambøll har undersøgt 160 fakturaer, som regionen har betalt i perioden fra 2013, til sagen eksploderede i juni i år.

Gennemgangen viser, at der er købt it-varer for 132 millioner kroner, som ikke har været "behørigt konkurrenceudsat" - dvs. sendt i udbud - sådan som reglerne ellers foreskriver.

Det svarer til to tredjedel af de undersøgte indkøb.

"Der er i fokusperioden identificeret indkøb som med overvejende sandsynlighed kan kategoriseres som »ikke-behørig konkurrenceudsættelse« for cirka 132,2 millioner kroner svarende til cirka 67 procent af det samlede beløb for de gennemgåede fakturaer," hedder det analysen.

Ud af de 160 undersøgte fakturaer stammer de 20 største fra Atea, som i flere år har været den absolut største it-leverandør til Region Sjælland.

Rambøll har desuden fundet yderligere indkøb for 43 millioner kroner, hvor det er usikkert om udbudsreglerne er fulgt. Og kun cirka ti procent af de undersøgte indkøb er ifølge Rambøll-rapporten foregået helt efter bogen.

Rapporten nævner ikke den særlige konto 2840, som angiveligt har været benytte til at kanalisere penge fra Atea til højtstående medarbejdere i Region Sjælland.

Regionen vil nu sætte et eksternt revisionsfirma til at kulegrave samtlige it-indkøb fra 2013 og frem til i dag.

Computerworld arbejder på at få en kommentar fra Region Sjælland.

Læs også:

It-chef i Region Sjælland blev bortvist for bestikkelse

Topchef i politiet bortvist efter bedrageri-sag i Region Sjælland

Bestikkelsessag: Nu er fløjlshandskerne taget af




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere