Artikel top billede

Dell i forhandlinger med verdens største storagefirma: Vil købe mægtige EMC

Dell forhandler med EMC om at overtage hele eller dele af det mægtige storageselskab. En fusion vil blive en af de største handler nogensinde i it-historien.

Dell er angiveligt i fuld gang med forhandlinger med storage-giganten EMC, som meget vel kan munde ud i, at Dell overtager hele eller en væsentlig del af EMC.

Rygterne er blevet bragt til torvs af den særdeles velrenommerede avis, Wall Street Journal, der citerer unavngivne kilder.

Det understreges, at det langt fra er sikkert, at forhandlingerne vil munde ud i en aftale, men at der ikke desto mindre forhandles om en hel eller delvis fusion af de to selskaber.

En af de største handler nogensinde

Fører forhandlingerne til en fusion, vil der blive tale om en af de absolut største handler i it-branchens relativt korte historie.

EMC har i dag en markedsværdi i omegnen af 330 milliarder kroner.

En fusion vil således en ekstremt magtfuld it-spiller, i det Dell i forvejen har en stærk position på flere markeder.

Dell har i årevis arbejdet på en meget stor kursændring væk fra det pressede pc-marked og over mod det stærkt lukrative marked for it-services til virksomheder.

Det kan du læse mere om i denne reportage fra Dells hjemby, Austin.

Selskabet blev afnoteret fra børsen i 2013, efter det lykkedes for selskabets stifter, Michael Dell, at overtage kontrollen med selskabet for 134 milliarder kroner trods en del modstand.

Det kan du læse mere om her: Derfor er Dell tvunget til at sælge sig selv.

Michael Dell er kendt for at være risikovillig og handlekraftig.

Hovedformålet med tilbagekøbet af Dell i 2013 siden, var netop ifølge ham igen at blive manøvredygtig og handlekraftigt, hvilket var umuligt som børsnoteret virksomhed, hvor der skal tages mange hensyn til aktionærer og investorer.

EMC består i dag af en række meget store selskaber, som EMC kalder for en 'sammenslutning af virksomheder.'

De tæller EMC Information Infrastructure (storage), RSA (sikkerhed), Pivotal (cloud) og VMware (virtualisering).

VMware er ganske vist børsnoteret, men EMC ejer 80 procent af selskabet.

EMC har tidligere begrundet opdelingen med, at det skaber en sammenhængskraft uden at det rammer innovationskraft og manøvredygtighed på de enkelte områder.

Andre kigger også på fusioner

Den mulige fusion er langt fra den eneste mulige sammenlægning af de store it-selskaber i verden, i det der for tiden finder en meget stor konsolidering sted i markedet.

Det sker, fordi de forskellige it-selskaber - HP, IBM, Cisco, Oracle og andre - lige nu stræber efter partnere, der kan komplementere dem i et stadig mere og mere kompleks marked, hvor alle væsentlige spillere gerne skal være stærke inden for både netværk, it-services, storage og virtualisering.

EMC har længe arbejdet på at lade sig sælge.

Således kom det for et års tid siden frem, at EMC og HP havde forhandlet om en fusion i et års tid. Forhandlingerne førte imidlertid aldrig til noget konkret.

Det kan du læse mere om her: Rygterne ulmer: Er verdens største storagefirma ved at blive solgt?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere