En opsigtsvækkende sag er under opsejling i Silicon Valley i disse dage.
Sagen involverer: En ung kvindelig milliardær, et firma, der er 58 milliarder kroner værd, samt en ny, banebrydende teknologi, der måske slet ikke er så banebrydende alligevel.
Tilsæt dertil it-millardæren Larry Ellison og en tidligere amerikansk udenrigsminister og pludselig har du opskriften på noget, der har potentiale til at blive en saftig skandalesag.
Det hele begynderi 2003, da den blot 19-årige Elizabeth Holmes får en god ide, mens hun studerer på eliteuniversitetet Stanford University i Californien.
Hun vil etablere et firma, der skal udvikle et intelligent plaster, som løbende kan måle patienternes blodværdier.
Plasteret skal kunne sende oplysningerne direkte til patienternes læge via en mobilforbindelse.
Ideen rummer så stort et potentiale, at hendes daværende professor på Stanford efterfølgende fortæller til det amerikanske magasin Fortune, at han følte, at han kiggede ind i øjnene på en ung Bill Gates eller en ung Steve Jobs, da hun fremlagde sin vision for ham.
Plaster bliver til blodprøve-teknologi
Holmes får dog aldrig udviklet plasteret.
Men efter mange års forskning ender hendes firma, der får navnet Theranos, med at udvikle en helt ny teknologi, der kan revolutionere måden, som vi tager blodprøver på.
I stedet for en traditionel blodprøve hævder Theranos, at den kan udføre de samme test med en enkelt dråbe blod, der bliver hentet via et lille prik i fingeren. Angiveligt kan Theranos med blot én bloddråbe udføre intet mindre end 30 forskellige laboratorietest.
Theranos' teknologi rummer et enormt potentiale, fordi det kan gøre det markant billigere og mindre skræmmende at få taget en blodprøve. "Ikke flere store, grimme nåle," lyder virksomhedens slogan.
Forhåbningen er at teknologien betyder, at flere mennesker får taget blodprøver oftere og, at sygdomstilfælde derfor bliver diagnosticeret tidligere. Noget der i sidste ende kan redde mange menneskeliv.
Denne vision får investorerne til at flokkes om Theranos og virksomhedens unge karismastiske stifter.
Virksomheden har gennem årene formået at indhente 2,5 milliarder kroner i venturekapital, og virksomhedens samlede værdi lyder på intet mindre end 58 milliarder kroner.
Det betyder, at magasinet Forbes har udråbt den i dag 31-årige Elizabeth Holmes til at være verdens yngste selvgjorte kvindelige milliardær.
Blandt investorerne er Oracle-stifteren Larry Ellison. Og virksomhedens bestyrelse er fyldt med politisk indflydelsesrige personer - blandt andet den tidligere amerikanske udenrigsminister, Henry Kissinger.
Noget stemmer ikke
Det hele lyder, som noget vi har hørt før. Endnu en succeshistorie fra Silicon Valley, hvor en ung amerikansk iværksætter stifter en milliardvirksomhed fra sit kollegieværelse.
Problemet er bare: Der er noget, der ikke stemmer.
For den amerikansk avis Wall Street Journal har gennem de seneste dage kunne fortælle en række historier, der sår alvorlig tvivl om Theranos teknologi.
Virksomheden testmetoder baserer sig på en helt særlig, egen-udviklet maskine, der bliver kaldt for Edison. Det er den, der gør det muligt at analysere de ultra små blodprøver.
Men ifølge Wall Street Journal bruger virksomheden kun i meget få tilfælde sin egen Edison-maskine, og ifølge avisens oplysninger var det ved udgangen af 2014 kun 10 procent af virksomhedens test, der blev udført på Edison-maskinerne.
I stedet bliver langt de fleste test udført af traditionelle maskiner fra blandt andet Siemens. Maskiner der kræver en blodprøve af almindelig størrelse.
Hvis dette står til troende betyder det, at Theranos i praksis blot driver et helt konventionelt blodprøve-laboratorium.
Et faktum, som ifølge Wall Street Journal ikke stemmer overens med den historie, som virksomheden har fortalt til offentligheden.
Ifølge Wall Street Journal har interne tests hos Theranos vist, at virksomhedens egen test-metode har alt for store afvigelser.
Wall Street Journals kilder hævder desuden, at virksomheden bevidst har forsøgt at skjule dette for de amerikanske sundhedsmyndigheder.
Theranos udfordring er, at blodprøver fra fingeren er mindre rene end traditionelle blodprøver, der kommer fra en vene.
Det skyldes at finger-prik-prøver ofte er blandet op med væske og celler, der sidder i huden.
Det betyder at Theranos ifølge Wall Street Journals oplysninger i nogle tilfælde kommer frem til testresultater, der viser så store afvigelser fra normalværdierne, at patienten ville have været død, hvis testresultatet var korrekt.
"Først tror de, at du er skør"
Til Wall Street Journal bekræfter en talsmand for Theranos, at virksomheden endnu ikke udfører alle tests med sine egne maskiner, men at det på sigt er virksomhedens ambition, at alle tests skal udføres med egen teknologi.
I et interview med den amerikanske tv-station CNBC går Theranos stifter Elizabeth Holmes nu til angreb på anklagerne, og sår tvivl om Wall Street Journals kilders troværdighed.
Hun siger samtidig, at virksomheden er i stand til at udføre alle tests på sit eget udstyr. Men Elizabeth Holmes oplyser dog ikke i hvilket omfang, at virksomheden rent også gør det i praksis.
Hun påpeger dog, at Theranos har oplyst, at virksomheden i forbindelse med enkelte typer test, kan være nød til at foretage traditionelle tests med helt almindelige blodprøver.
"Det her er, hvad der sker, når du arbejder for at ændre ting. Først tror de, at du er skør, derefter bekæmper de dig og til sidst ændrer du verden," siger Elizabeth Holmes til CNBC og bruger den velkendte højstemte jargon, der har fået folk til at sammenligne hende med Steve Jobs og andre visionære Silicon Valley-iværksættere.
En kulturelt blandingsprodukt
I kølvandet på Wall Street Journals artikler melder et stort spørgsmål sig:
Hvordan kan der være så stor uklarhed om teknologien hos en virksomhed, der er vurderet til astronomiske 58 milliarder kroner.
Eksempelvis er det bemærkelsesværdigt, at Elizabeth Holmes kun har afsløret ganske lidt om den teknologi og den forskning, som Theranos bygger på.
Muneesh Tewari, der professor ved University of Michigans afdeling for hæmatologi og onkologi fortæller til det amerikanske magasin Wired, at det er yderst usædvanligt, at en medicinalvirksomhed kan opnå Theranos størrelse uden i større omfang at have fremlagt dokumentation for at teknologien virker.
Ifølge Wired er en del af forklaringen, at Theranos er et ret specielt kulturelt blandingsprodukt.
For virksomheden står med et ben i Silicon Valleys hype-kultur og med et andet ben i medicinalindustrien.
Eksempelvis har Elizabeth Holmes valgt at finansiere sin virksomhed på samme måde, som Silicon Valleys andre tech-virksomheder gør:
Først har hun solgt en vision til investorerne, der har fyldt kapital i virksomheden, og bagefter bruger hun så kapitalen på at realisere visionen.
På mange måder står denne tilgang i kontrast til kulturen i medicinalindustrien. Her er der ifølge Wired langt højere krav til, at iværksætterne kan dokumentere, at deres ideer virker før de får kapital, hvilket tilgengæld også betyder, at det er sværere at stifte nye virksomheder.
Med andre ord kommer resultater og facts før hype i medicinalindustrien, mens det modsatte ofte lader til at være tilfældet i tech-verdenen.
Læs også:
Sådan vil medicinbranchen udnytte dine sundhedsdata
Dansk læge bygger nyt it-system - sladrer om sygdom hos patienterne