Artikel top billede

Nu er den klar: BlackBerry forsøger comeback med Android-telefon med indbygget sikkerhed

Nu kan du bestille BlackBerry med Android, personsikkerhed og fysisk tastatur - hvis du vel og mærke har kassen.

Der har i lang tid været rygter om, at den falmende mobilproducent BlackBerry ville lancere en Android-telefon.

For kort tid siden blev rygterne bekræftet, og nu bliver telefonen så sat til salg under navnet Priv.

Læs mere her: Efter mange års nedtur kryber BlackBerry til korset: Lancerer Android-telefon

Du kan nemlig forudbestille modellen men til en pris, der nok ikke efterlader plads til impulskøb.

Telefonen bliver i første omgang sat til salg i Storbritannien, USA og BlackBerrys hjemland Canada til en pris på 559 britiske pund eller 699 amerikanske dollar, hvis man befinder sig på den anden side af vandet.

Med udgangspunkt i den britiske pris svarer det til 5800 danske kroner uden moms og, hvad der ellers tilfalder produkternes pris i kongeriget.

Derved kommer telefonen helt op i toppen af prishierarkiet blandt mobilerne, hvilket kan været et svært sted at befinde sig for en producent, der ikke har den store gennemslagskraft mere.

Ud over prisen fortæller BlackBerry også, at telefonen løbende vil blive frigivet i forskellige nye lande.

Telefonen har fået en skærm på 5,4-tommer og et ganske solidt batteri på 3410 mAh.

Ud over disse date er der ikke opgivet ret mange officielle data på telefonen, men websiden Engadget har fået fat i et hemmeligtemplet ark med lækkede data.

Fokus på privatliv

Med udgangspunkt i oplysningerne fra Engadget får BlackBerry Priv en opløsning på 2560 x 1440 pixel, en Snapdragon 808-prosessor, tre gigabyte hukommelse og 32 gigabyte lagerplads, der kan forøges via mikroSD-kort.

Telefonen har som tidligere nævnt et fysisk tastatur, og det måler 37 millimeter i højden og 77 millimeter i bredden.

Der er to kameraer et på 18 megapixel samt yderligere et kamera på (nok) fem megapixel.

Som Priv-navnet afslører, vil telefonens software og teknologi fokusere på persondatabeskyttelse, og ifølge BlackBerry kommer man som bruger aldrig til at dele informationer med tredjepart.

De konkrete sikkerheds-retningslinjer er endnu lidt upræcise, men du kan helt sikkert finde oplysningerne på firmaets blog, når de bliver offentlige.

BlackBerry har i øvrigt flirtet med Android tidligere.
Det skete med BlackBerry OS 10, der indeholdte et kompatibilitets-lag, som BlackBerry uden det store held sendte ud til udviklerne med opfordring til at indsende BlackBerry-apps til test.

Der har gennem de seneste år gentagne gange været rygter fremme om, at BlackBerry er ved at blive solgt. Både Samsung og Lenovo er blevet nævnt som købere.

Læs mere:
Test: Du får virkelig meget telefon for 3.000 kroner i Honor 7


Efter mange års nedtur kryber BlackBerry til korset: Lancerer Android-telefon




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere