Artikel top billede

Når systemet driller: Sådan sletter du irriterende låste filer i Windows

Vi har alle på et eller andet tidspunkt forsøgt at slette en fil fra computeren, hvorefter vi får af vide, at filen er i brug og ikke kan slettes. Hvad gør man så?

Handlingen blev ikke gennemført, fordi filen "er åben."

Måske en af Windows mest irriterende fejlbeskeder.

Af åbenlyse grunde kan Windows ikke slette eller flytte filer, som er åbnet i et program.

Første løsning vil være at lukke programmet, men det er ofte ikke lige til at regne ud, hvor filen ligger åben.

Her kommer tre måder at lukke et program, som holder en fil som gidsel, så du kan flytte eller slette det.

1 Læs fejlbeskeden

Når du forsøger at flytte eller slette en fil (eller en mappe med låste filer i), så popper der en fejlbesked op.

I første omgang skal læse fejlbeskeden, da du her nogle gange kan få oplysninger om det program, som filen er åben i. I eksemplet til højre er det Windows Journal, hvor filen er åben, og som betyder, at filen ikke kan slettes.

Nu er det sjældent et problem, hvis Windows Journal, Word, Excel eller andre programmer bruger en fil, som du vil slette, da det er relativt nemt at lukke de programmer ned.

Men har du en mappe, du gerne vil slette, hvor en given fil er låst, så kan det til gengæld være svært at lukke ned for filen - specielt fordi Windows' dialogbokse kan være svært dårlige til at kommunikere.

2 tredjepart-programmer

Der findes en række programmer, som kan hjælpe dig med at fortælle dig hvilket program, der låser filen og så frigive den igen.

Pcworld.com foreslår gratisprogrammet Unlocker, som er nemt at arbejde med.

Du skal dog være på vagt, hvis du henter dette program - eller mange andre på nettet. Hvis du åbner linket til Unlocker i Chrome, vil browseren advare dig imod siden og programmet.

Grunden til dette er, at installations-programmet til Unlocker vil forsøge at installere en toolbar på din computer (fy føj!), hvis du ikke husker at fjerne fluebenet.

Det skal jo ikke gå ud over Unlocker, som faktisk udfører opgaven godt, men husk at vælge "Advanced" og vælg "install Delta Toolbar" og underkategorier fra.

Når det så er gjort, og du har installeret filen, kan du højreklikke på en given fil og vælge "Unlocker" i menufanen.

Unlocker åbner, og herefter kan du få af vide hvilket program, som har filen åben.

Herefter kan du selv stoppe programmet eller få Unlocker til at gøre det for dig.

Husk dog at passe på med, hvilke programmer du åbner op for og vil slette. Det er for eksempel en dum ide at gøre det inde i Windows-mappen.

3 Safe Mode

Hvis du ikke ønsker at installere et tredjepartsprogram, eller programmet ganske enkelt ikke virker, så prøv at genstarte i Windows' Safe Mode.

Her vil der ikke være et program til at låse filen, og den kan slettes.

Du kommer i Safe Mode i Windows 7 og 8 ved at trykke F8 og vælge Safe Mode, og du kommer i Safe Mode i Windows 10 ved at genstarte computeren fra skrivebordet, mens du holder Shift nede, mens du klikker på genstart. Herefter vælger du Startup Settings, hvor du kan vælge Safe Mode.

Læs også: Glad for Windows 10? Så husk at få slettet "Windows.old" på den rigtige måde




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere