Artikel top billede

Bestikkelsessag: Region Sjælland anmelder læk af fortroligt notat til politiet

Læk af fortrolige oplysninger kan skade efterforskningen af mulig bestikkelse i Atea og Region Sjælland.

Sydsjællands og Lolland-Falsters politi skal nu på jagt efter den eller de personer, der står bag et læk af et fortroligt notat om regionens indkøb hos it-firmaet Atea til pressen.

Region Sjælland har nemlig valgt at politianmelde lækket af notatet, der er udarbejdet af revisionsfirmaet Rambøll.

Ifølge notatet, har regionen betalt fakturaer fra Atea for op mod 40 millioner kroner.

Men i Ateas bogholderi kan man hverken finde de pågældende fakturaer eller de mange penge. Af notatet fremgår det også, at varer fra Atea er blevet leveret til adresser, som umiddelbart ikke har nogen tilknytning til regionen.

Læs også: Hvor er de blevet af? Millioner af kroner forsvundet i Atea-sag

Politianmeldelsen sker, fordi Region Sjælland sammen med Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) - bedre kendt som Bagmandspolitiet - har vurderet, at lækket "potentielt" kan være skadeligt for efterforskningen af den store bestikkelsessag, som udover Atea blandt andet også omfatter personer fra firmaet 3A-it og en stribe medarbejdere i Region Sjælland og hos Rigspolitiet.

"Region Sjælland ser med stor alvor på lækage af fortroligt materiale - ikke mindst når sådant materiale indgår i en politimæssig efterforskning," skriver regionen i sin anmeldelse.

Se hele politianmeldelsen her.

Regionen valgte i første omgang at holde Rambøll-notatet hemmeligt, netop fordi man mente, at offentliggørelsen af oplysningerne kunne skade efterforskningen af den igangværende bestikkelsessag.

Det lækkede notat blev i først omgang sendt til Bagmandspolitiet. Desuden blev notatet den 8. oktober sendt til medlemmerne af Regionsrådet.

I sidste uge - den 23. oktober - kunne Weekendavisen så give et fyldigt referat af indholdet i det hemmelige notat.

Som en konsekvens af lækket har Region Sjælland valgt at lægge hele det følsomme notat offentligt frem på sin hjemmeside.

Læs også:

Hvor er de blevet af? Millioner af kroner forsvundet i Atea-sag

Ateas omsætning styrtdykker efter bestikkelsessag




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere